Frygten for H1N1 breder sig

Surprise!

Der er helt mørkt i lokalet, da vi når foden af trappen. Kun et grønt skær bag baren tyder på, at nogen er i baglokalet.
- Er du sikker på, at han skulle være her? Skal vi måske prøve at ringe til ham? Siger jeg til Sine, og træder et skridt frem, for bedre at kunne se ind i mørket.
Med ét bliver alt lys tændt, og til tonerne af ”Out ta get me” brøler en for mig enorm flok mennesker mig i møde i det nu fuldt oplyste kælderlokale.
- Surprise! Bliver der råbt i kor, mens et par blitze fanger mit fjogede fjæs som et rådyr i en lyskegle.
Mit blik scanner fra venstre mod højre, og overalt i Thorups Vinstue står der folk jeg kender. Højskolejuntaen med kærester, vennerne fra Odense, bofællerne, bandet, den langhårede familie, venner og bekendte fra nær og fjern, som jeg på en gang alle genkender, men som min hjerne slet ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng, Fuldstændig paf peger jeg på Ditte og udbryder:
- Vidste du godt alt det her?!
Hun griner tilbage og giver mig et kram.
Planerne om en stille og rolig 30 års fødselsdag er nu seriøst forpurret, og mens jeg tager krammerunden blandt de mange mennesker, får jeg både gratuleringer og forvisninger om, at næste dag er hevet ud af kalenderen, så nu skal der drikkes.
- Den her er på huset, siger bartenderen med et smil, og skænker mig en julebryg, og placeret i sikkerhed i baren, må jeg modtage fødselsdagssang fra hele flokken. Jeg flover mig over at være midtpunkt, men glædes helt ud i fingerspidserne over, at så mange mennesker har valgt at bruge deres torsdag aften på at fejre mig.

Senere rykker festen til Ris-Ras’ kælder, og mens der spilles bordfodbold og bliver drukket tæt, går snakken blandt mennesker, jeg alle holder meget af, og som for manges vedkommende møder hinanden for første gang. Rockere taler med højskolefolk, spejdere møder kollektivister og grin og høje røster fylder rummet. Øl bliver til gin & tonics. Snart kommer zambucca-sidevogne til, og inden klokken slår tolv, er jeg både godt lakket til og klistret ind i tyrkisk peber bolcher, der åbenbart var det mest tilgængelige i forhold til 30-års ritualet.
- Du holder dig fandme ung!
- Engang var du sikker på, at du skulle være rockstjerne!
- Du ser så forelsket ud sammen med din kæreste!
- Nice party, dude!
- Duddie we loves you!
- Hvorfor fanden kalder de dig Duddie?!
Jeg svæver i en lykkerus, og gårsdagens sygdom og tungsind er fejet bort. Jeg er hermed overbevist om, at jeg har jordens allerbedste venner, og jeg knuselsker hver eneste en af dem. Størstedelen af venskaberne er skabt ud af rene tilfældigheder, men for pokker hvor er det dog skønt, når man gang på gang oplever, at de dejligste mennesker kan komme ud af det blå, og pludselig gøre ens liv rigere, samtidig med at andre føles som om, de altid har været der, og man ved, at det vil de altid forblive at være.

På vej hjem i taxaen beretter Christoffer om, hvilke skilte på vejen, han har brækket sig op af, mens alle morer sig mens de fordøjer den indtagede mængde junkfood. Da jeg endelig kan krybe ind til min kæreste i sengen, smiler hun mig i møde, og jeg tror at hun kan mærke min lykke omslutte os begge, mens den visne bedsteven luller os i søvn med guitarspil og godnatsang.

Jeg ville ønske, at jeg blev 30 igen i morgen.