Wroooum Wroooum...

I dag blev jeg den lykkelige ejer af et stykke papir til en værdi af cirka 10.000 kroner.

Dette (værdi)papir er mit midlertidige kørekort, indtil jeg får et nyt lyserødt plastikkort med posten om et par uger. Oh yes, Edut har fået lov at bevæge sig i trafikken på to hjul og masser af kubik under sig - motorcykelkørekortet er i hus.


Hvorfor dog kørekort til motorcykel? Spørger folk. Tja, ud over køreglæden, vinden i håret og følelsen af at være ham cowboyderen, der rider ud mod solnedgangen, så er mit førebevis til MC nu også af en hel anden betydning.

Jeg har, lige siden jeg var helt lille, haft en drøm om at køre kværn. Jeg har lovet mig selv, at det skulle ske inden jeg blev 30 (da 'det grå guld' på deres Honda Goldwings er en joke!) og jeg havde sat mig for, at min første rigtige månedsløn fra et fuldtidsjob skulle gå til udbetaling på en motorcykel. I august besluttede jeg mig for, at det nu var på tide at indfri drømmen, første september startede jeg på køreskolen og i dag bestod jeg min køreprøve.

Derfor er det lille lyserøde kort ikke blot den tilladelse, der giver mig ret til at færdes i trafikken på køretøjer i kategori A. Det er også et lillebitte stykke plastik, der beviser, at drømme rent faktisk kan gå i opfyldelse, hvis bare du selv gør noget for det. Det vil jeg huske, hver gang jeg får øje på det i min pung. En gennemført skøn fornemmelse.

Har du en drøm, du snart skal have indfriet?

Panodil-mus

Kategori(er): Selskabslege, Efter-druk lege

Ude/Inde: Inde

Sted: Kan leges alle steder men helst i London Baby!

Aldersklasse:
Under 6 år
6 til 7 år
8 til 9 år
10 til 11 år
12 til 13 år
14 til 15 år
15 til 18 år √
Over 18 år √

Antal deltagere: 2 til 4

Varighed: 2 - 10 min.

Materialer: Panodiler – kan evt. også spilles med andre piller, hvorved navnet ændres til Pille-mus.

Beskrivelse: Een af deltagerne placerer fem panodiler foran sig på bordet. Han/hun lukker nu øjnene, en af de andre deltagere peger nu på en panodil. Deltageren som lukkede øjnene skal nu forsøge at gætte hvilken panodil, der blev peget på. Det gør han/hun ved at tage panodilerne een efter een og spise dem. Når han/hun tager den panodil der er blevet peget på råber de øvrige deltagere "MUS", deltageren må nu stoppe med at tage de tibageværende panodiler, og turen går videre til den næste deltager.

NB: Det anbefales at der max. ligger fem panodiler på bordet af gangen, da en voksen person maksimalt må indtage otte piller dagligt

Testet af: Martin AA, Woolie, Sine, Joe, Niko og Edut

Edut og kulturen

Atter er jeg tilbage i Bunkeren og denne gang for at aftjene mine sidste få måneder af et studium, der har bragt mig glæder, smerte, spænding og tænders gnidsel.

Disse sidste måneder byder, foruden Den Store Skræmmende Hovedopgave, på et fagspeciale med emnet: Kultur. Lige min kop te, og noget jeg rent faktisk har gået og glædet mig til, siden jeg i sin tid begyndte på studiet. Nu er jeg i det, and it is goooooood.

Således hev underviser Erik Farmann holdet med ud i festugen i aftes. Vi skulle opleve Svalegangens eksperimenterende teaterperformance Upside Downtown i Gruppe 38's lokaler i Mejlgade. Klokken 21.30 var alle 19 håbefulde kulturskribenter samlet i gaden, men silende nedbør med karakter af noget-mere-end-støvregn bød arrangørerne at udsætte forestillingen. Diverse balanceakter på en syv meter høj stol og deslige stod ikke til at udføre i glat og snasket regnvejr.

Farmann var nedtrykt, men som med et trylleslag fik Kåre fra holdet kommunikeret videre til lækkerheds-hulen Ris Ras, at vi var 20 journalister på vej, og Det Allerhelligste nede i cafédyrets kælderbug blev åbnet for os tørstige sjæle.
Her sad vi så og kom hinanden ved, mens vi tog for os af de våde varer. Så ganske kulturelt og så alligevel ikke.

Derfor besluttede undertegnede sig for, at drage ud og finde kulturen på vej hjem - godt animeret af caféens djævelsk gode Chimay Tripple på fad.
Odysséen endte kort derfra på Pustervig Torv, hvor en Bier-knejpe hvert år skyder op i festugen, og under udspændt presenning spreder hygge og glæde til segmentet på enten 40+ eller dem med en promille på den gode side af "Stang-bacardi".


Her havde de velfriserede unge mænd i Parklife indtaget scenen, og nu skulle der dælendylme rockes. Derfor fik publikum både D:A:D, Van Halen, Europe, Guns N' Roses, Gasolin og afslutningsvis AC/DC til at skylle fadbamserne ned med. Og det holdt. Der blev klappet på et og tre, den allestedsnærværende solo-danserinde af grønlandsk afstamning gav den gas foran scenen og på bænkene blev der mimet med på de linier af teksten, hvor lix-tallet var overkommeligt.

Jeg nød min lunke Classic fra plastikkruset, lænede mig op at en teltpæl og lod folkeligheden omfavne mig som en blød og indtagende dyne. Her festede mennesker som du og jeg på en tirsdag aften. Hvad de forlangte var alt for dyr pisgul væske fra fad og noget musik, de kunne stampe i gulvet til. Her var ingen for fin til at stå på bænkene. Her var folkefest og hammerægte dansk kultur. Skål for fa'en. Det ka' sq ikke blive DR2 hver gang.