Edut sælger sin sjæl

Violinisten Paganini, bluesguitaristen Robert Johnson og generalen Jonathan Moulton gjorde det alle. Solgte deres sjæl til djævelen mod ydelser så forskellige som virtuositet på et instrument og støvler fyldt med guldmønter. Nu er det blevet min tur.

Jvf. sidste indlæg har jeg nu kastet mig over betalt blogging (når jeg føler for det), og derved kan den hornede nu tælle Edut på listen over ansatte. Hvor sidste indlæg nærmest var en satirisk kommentar til tendensen, satte den efterfølgende mail fra Bloggerwave kronen på værket:

- klip -

Hej Jakob,

Tak for dit gode indlæg og tak for dine søde ord. Vi ser sagen på samme måde som dig og finder artiklen misforstået da vi allerede sidste år blev godkendt af forbrugerombudsmanden via af vores jurister til at lave denne form for reklame.

En anden ting at nævne er dog at man skal nævne i sit indlæg at det er et betalt indlæg, derfor venligst kopier sponsor logo fra os til blog for at vi kan godkende indlæg.

En anden note kan være at vi betaler IKKE folk for at skrive posetivt, men blot om at tage stilling til et produkt.

Takker igen mange gange og håber du vil indsætte betalt af bloggerwave eller betalt indlæg på din blog.

Med venlig hilsen / Best regards

Bloggerwave
Ulrik Svane Thomsen

- klip -

... Og er der noget Edut ikke kan arbejde med, så er det jo smiger.

Men for at bevare bare fligen af det, der i visse kredse (især udenfor journaliststanden) kaldes integritet, har jeg valgt at påføre indlæg om produkter, der fremover rakkes ned i kommercielt øjemed, denne lille self-explanatory label:

På slig vis, burde det derfor tydeligt fremgå, om jeg mener det jeg skriver, eller jeg bare har lommesmerter igen. Capish?

Vi vender tilbage efter reklameblog'en...

I Politiken i dag går videnskabsminister Helge Sander ud og erklærer, at det er i strid med markedsføringslovens § 4 at reklamere i blogs, uden at det fremgår, at bloggeren har modtaget penge for at reklamere for et givent produkt.

Denne type "skjult" reklameblogging er nemlig ved at vinde så meget frem, at blandt andet virksomheden Bloggerwave ligefrem har opsat en portal, hvor de agerer matchmakere for virksomheder, der vil tilføre deres produkter ekstra street cred ved at blive word-of-mouth på de hippeste blogs, og bloggere på røven der vælger at sælge ud af integriteten og anmelde alt fra film til løbesko for ussel mammon.

Spørgsmålet er så også, hvor let det er at snige en skjult reklame for f.eks. Sonofon ind i en tekst, når der skal indgå sætninger som "Download gratis Ringetoner i Sonofonhuset", "Sonofonpigen” Sanne" og det i øvrigt skal fremgå af indlægget, at Sonofonhuset er et inspirerende og sjovt sted at slå sig løs... Altså umiddelbart ville jeg nok gennemskue det, hvis jeg lige kom susende forbi mine daglige 10-12 blogs, men det kan jo være, at den kritiske sans er på alvorlig deroute.

I øvrigt kan det da få mig til at tænke over, om jeg burde sende et girokort med efterkrav til henholdsvis Roskilde Festival, teleselskabet Lebara og netværks-sitet Facebook...

/Edut

NB: Såfremt der er retfærdighed til, burde ovenstående ordgejl netop have udløst en 50'er direkte ned i Edutsparegrisen.

En tåre foran Orange - Nu med svar...

Nedenstående blev originalt publiceret 11. juli i en post-Roskilde-rus. Nu upper jeg den lige en gang, da jeg søndag aften kom hjem til et dejligt svar fra Tina på Facebook, hvor jeg også havde sendt hende teksten.

---

Kære Tina

Jeg lærte dig at kende med "Notes", kom til at holde af dig med "In The Red" og med "Count To Ten" må jeg nærmest indrømme, at jeg er blevet en anelse små-lun på dig.

Stod forrest til din koncert i søndags på Orange Scene. Du og bandet lød fantastisk, og man kunne se, hvor meget det betød for dig at stå netop der. Da du spillede Room With A View og fortsatte over i Halleluja sammen med Steffen, så kunne jeg sq ikke mere.

For første gang foran orange - og for første gang til en koncert ud af de utallige jeg har oplevet - blev jeg rørt så dybt, at jeg begyndte at græde. Mig - en voksen mand - fik du, med din smukke stemme og dejlige tekster, til at stå og vande høns, dér foran Orange.

Tak. Du er virkelig noget helt specielt.

Knus Jakob

---

Hej Jakob

Tusind tak for din rørende besked - og undskyld lidt sent svar!

Det er varmende læsning på en grå, engelsk lørdag!

De bedste hilsner fra Tina

---

Hun er sq gennemført dejlig den kvinde!

Pingvin-ridderen Nils Olav

Jeg elsker pingviner.

Derfor skal det selvfølgelig også nævnes, når en af artens mere noble repræsentanter gør sig bemærket i pressen, hvilket var tilfældet, da pingvinen Nils Olav i fredags blev slået til ridder.

Den ca. 90 cm høje pingvin, der til daglig bor i Edingburgh Zoo, er nemlig den tredje i rækken af Nils Olav'er, der har haft det ærefulde hverv som maskot for den norske livgarde.

Løjtnant Nils Egelien udnævnte i 1972 den oprindelige Nils Olav (Nils efter løjtnanten og Olav efter den norske konge) som maskot, da livgarden i forbindelse med det årlige Edinburgh Military Tattoo havde tilbragt mange gode stunder i zoologisk have. Da pingvinen døde, blev der udnævnt en ny Nils Olav blandt dens slægtninge, og denne overtog herefter den tidligere maskots titel og rang.

Således har Nils Olav gennem tiderne båret titler som både "honorable regimental sergeant major" og "honorary colonel-in-chief", og den ultimative hyldest til maskotten bød sig således fredag, da Major General Euan Loudon, på vegne af norges kong Harald V., adlede ham til ridder.

Pingvinen, der havde valgt et diskret kjolesæt med gul krave til lejligheden og fremover korrekt bør tituleres Sir Nils Olav, lod sig nu ikke dupere af al virakken, men vraltede glad forbi den opmarcherede garde.

Video her.

Om at være forelsket og bekymret

Hun er fantastisk. Ud af det blå kom hun. Det var egentlig slet ikke meningen, at der skulle være noget romantik i det. Vi talte bare så godt sammen.

Noget måtte der dog ske, og da ting sjældent sker af sig selv (lige bortset fra ovenstående måske), besluttede jeg mig for at tage derop. Til Mors. Et naturskønt fængsel i Limfjorden omgivet af vand. Min første tur over Sallingsundbroen foregik med krilren i maven og nervøse svedperler på panden. Men der sad hun og ventede; Lille, fin, feminin, klædt i en rødlig let sommerkjole. Lyst hår overalt og smilende, kærlige øjne.
Vi fik aldrig den is. Til gengæld kyssede vi uafbrudt i tre timer, indtil hun måtte gå, og jeg måtte sydpå igen.

Status. Hvad var der sket? Hvorfor var det sket? Og skulle der ske mere?
Interessen havde vi begge, drømmen om en sommerforelskelse - og måske mere - ligeså. Der var kun det ene, store, gigantiske, altoverskyggende problem.
Vi besluttede os for at se stort på det, og en onsdag morgen stod hun af toget i Århus. På trods af sommerfugle og kontrolafgifter fandt vores læber hinandens med det samme igen. De passede bare. Som verdens nemmeste puslespil.
Snak, kys, hjemmelavet pizza med majs, pepperoni og gorgonzola, gåtur i skoven, sushi, sex, stjernerne set fra det yderste af molen, guitar, sofaen på bagerste række i Øst For Paradis, is, is, is.
Turde jeg tage med hende tilbage til øen. Trodse indgåede aftaler og skælmske blikke? Ja bestemt.

Hun falder omkuld. Grinende. Rejser sig igen og hopper hen ved siden af mig. Jeg flyver til vejrs som en løssluppen heliumballon. Lander hårdt og sender hende opad mod himlen, hvor hun hører til. Forpustede og glade falder vi omkuld. Ligger på trampolinen med hinanden i hånden og mærker varm, stille sommerregn kærtegne vores ansigter. Kysser. Elsker hinanden.

Hun følger mig til bussen. Vi har kendt hinanden i en måned. Vi har mødtes to gange. Vi har tilbragt en uge i konstant selskab med hinanden. Vi har åbnet os og taget ind. Vi har ikke kunne holde kærlighedserklæringen tilbage. Vi er faldet. Vi er lykkelige.

Nu venter fordommene i kulissen. Folkets, familiens og vennernes dom.

For man kan da ikke passe sammen, når der er 12 års aldersforskel!