En sofas endeligt

Så oprandt dagen, hvor Verdens Grimmeste Sofa (herefter VGS) skulle bortadopteres til Klaphatten Kasper.

Kasper - en ung århusianergut - havde kontaktet Edut telefonisk og budt ind på det brune hjørnemonster, efter at undertegnede havde haft en annonce i Den Blå Avis. Efter en kort samtale blev der aftalt, at Klaphatten Kasper og tre flyttemænd skulle indfinde sig på adressen søndag kl. 12 medbringende en kasse kold Tuborg og en ladvogn.

På behørig vis blev der taget afsked med VGS aftenen før. Så behørigt at byturen først slap vore helte hen ad otte-tiden om morgenen. Derfor var det også en stadig halvstiv og temmelig krøllet Edut, der stod op søndag kl. 11.45 for at børste de resterende rockmusikere ned fra sofaen og gøre klar til adoptionen.

12.10 var Klaphatten Kasper endnu ikke dukket op, og Edut valgte at meditere lidt over sofaens smukke - og stadig gådefulde - brune mønstre.


Et opkald. Klaphatten Kasper blev vækket, og kunne flovt berette, at han var blevet brændt af af Kammerat Med Ladvogn. Imidlertid ville han forsøge at skaffe en ny.

Fair fair. Så kunne arbejdet i det mindste lettes lidt for staklen, så Edut og nu næsten vågen rockstar, Niko, gik i gang med at skille VGS ad. Først blev den løftet...


... og så blev delene forsøgt skilt ad.


En proces der krævede snilde, råstyrke og ikke mindst: Det helt rigtige håndværker-ansigtsudtryk:


Ny Roomie havde forudgående meldt sin ankomst omkring kl. 15, så da Klaphatten Kasper endnu ikke havde meldt tilbage kl. 13.30, fik gutten er kort ultimatum: Lastbil her. Nu. Eller VGS ryger til storskrald!
Det kunne Klaphatten Kasper ikke fremtrylle, så herefter blev arbejdet på sofaen en kende mere hårdhændet end før, hvilket krævede flere hvilepauser og studier af nærværende litteratur - herunder bladet "Mand" fra nattens besøg på 7-11.


Bag VGS åbenbarede sig foruden adskillige madrester og snask en gemt skat bestående af: Et stk. tom Cola Light dåse, Et stk. tom vandflaske, en glemt sok (sort) og et stk. hjemmesko i strik. Skatten blev fjernet og området decinficeret.


Således måtte jeg lidt senere tage afsked med VGS. En sofa der har tjent mig godt i knapt to-et-halvt år. En sofa der har lært mig, at selvom man er grim, kan man rumme skønne kvaliteter. En sofa der har spillet en hovedrolle i de sidste års Eduthistorie. En sofa der har gjort, at jeg har opbrugt mig storskralds-kvote for de næste fire år.


R.I.P gamle ven.

PS: Det er i øvrigt dybt misvisende, at det er Niko, der arbejder på alle billederne. Sådan var det slet ikke. Jeg sværger!

Roskildebloggen

Den skal man skrive. Efter man er landet på hjemegen, støvet er vasket af, søvnen er indhentet og ørerne er rystet fri for den værste tinitus, så forventes det, at man sætter sig til tasterne for at udbasunere, hvordan dagene på dyreskuepladsen forløb.

Der er så meget. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Tror jeg nøjes med de første dage. Hvorfor?

Som min ven og bandkammerat Hovedet sagde: "Det har været nogle fantastiske dage, lige indtil musikken kom og ødelagde det hele," og det er faktisk en ganske rammende beskrivelse.

Roskilde Warm-up dagene var helt igennem fantastiske. For første gang var jeg med fra start - eller næsten, må jeg hellere sige, for da vi ankom lørdag midnat var køen for at få armbånd allerede så lang, at det virkede både uoverskueligt og omsonst at stille sig ind i den. Derfor tog vi fire rejsekammerater en ordentlig blunder i bilen med lovning om, at vi ville være på pletten kl. 04. Det var vi utroligt nok også. Ærgerligvis var hegnet imidlertid væltet klokken 03.30, så mens vi måtte døje med over to timers kø for at få armbånd, kunne vi betragte det meste af Camp West blive fyldt op med havblå Harald Nyborg iglo-telte og vakkelvorne pavillioner fra samme sted.
Vi fik dog en plads. Nærmest en kile ind imellem to lejre, hvor det otte-mands-store "Hotelt" blev slået op med noget der ligner to centimeters frirum til hver side. "Camp Blandet Heavy CD 4" var skabt.

For dem der ikke er helt med på Roskilde-termerne, så går Warm-Up dagene, der strækker sig fra søndag til onsdag ud på to ganske simple øvelser. Øvelse et: Find en lejrplads. Lav en lejr. Mød dine naboer. Efter denne manøvre, gås der direkte til øvelse nummer to: Drik dig fuld, ryg dig skæv og vær social. Repeat when done.
På trods af fede koncerter en masse vil disse dage nok stå for mig som højdepunktet på årets Roskilde tur.

Flash.

Jeg sidder i en fremmed lejr med fremmede mennesker. Jeg har jagtet en vildt fremmed - omend umådelig attraktiv - ungmø hele campingarealet rundt, for til sidst at ende i hendes lejr. Blot for at finde ud af, at hun har kæresten med, og han ligger inde i teltet. Resolut griber jeg en akustisk guitar og spiller mit hjemlands vemodige sange til stor glæde for lejren inklusive pigebarnet.

Flash.

Jeg sætter mig ved en flok fremmede. Pigen ved siden af præsenterer sig som Anne fra Aalborg. Hun kan godt lide rock. Hun kan også godt lide langhårede, halvfulde Århusianere i læderjakke. Vi tager et hurtigt battle i luftguitar, hvorefter vi kysser i en times tid. Vi mødes ikke igen på festivalen, da jeg har glemt hvordan hun ser ud, og hvor hun ligger.

Flash.

Jeg befinder mig pludselig blandt vores norske broderfolk. Fra ghettoblasteren kommer der musik, men da den ikke tiltaler mig, vender jeg mig mod sidemanden. Hun taler norsk. Vi slår over i engelsk og starter med at tale om vidt og bredt. Henover natten kommer vi forbi racisme, speed reading og Philip Pullmans romantrilogi His Dark Materials. Da det er blevet lyst takker vi af og går hver til sit.

Resten af festivalen forløb smukt. Ikke så meget der. Jeg tager af sted igen næste år!

I mangel på

--- klip fra notesblok ---

I mangel af blog bruger jeg papir
I mangel af lampe bruger jeg lygte
I mangel på ro har jeg propper i ørene
I mangel på glæde har jeg beskæftigelse

Roskilde Festival
Enmandstelt, alene, fredag d. 4. juli 2008

Dette SKAL offentliggøres!

--- slut på klip ---

Goodbye to you, my trusted friend...

Så sker det. Den brune rædsel af en hjørnesofa ryger på gaden.

Efter lang og tro tjeneste er det nu besluttet, at "verdens grimmeste sofa" skal have en værdig afløser. I den anledning holder jeg en lille farvel-til-verdens-grimmeste-sofa fest lørdag d. 19. fra kl. 21. Alle der har lyst til efterfølgende at crashe på/i/under bæstet, skal være velkomne.

Jeg kommer til at savne dig gamle sofa med dine skridende puder og lidt for hårde armlæn.