Og livet går videre...

Uddybning:

Så skete det endelig. Det jeg havde ventet på siden dag ét efter vores brud. At hun tog sig sammen til at tage stilling til, om hun ønskede os sammen eller hver for sig for fremtiden. Det tog hende over tre måneder at finde ud af. Tre måneder hvor mig hjerte stod i flammer, hvor jeg jævnligt besøgte en psykolog og hvor størstedelen af samtaler, tanker og blogs herinde bar præg af, at jeg var... Ja, ulykkelig.

Endelig tog hun - hårdt presset - en beslutning, og det skal ikke være os. Tough luck. Man kan heller ikke ligefrem sige, at jeg har gode erfaringer med at gå tilbage til en "fuser".
Første gang med Anne nåede vi at flytte sammen hos hende igen, før jeg fik gjort det forbi og sårede hende dybt. Næste gang med Louise flyttede vi sammen i pomp og pragt, holdt kæmpe indflytterfest og en uge efter skred hun. Denne gang bliver der ingen re-tur til kærligheden. Håber den med tiden bliver et godt minde om den kvinde, jeg valgte af forlove mig med og var så hovedkulds forgabt i. Lige nu hader jeg hende bare for at have ladet mig leve så smertefuld en tilværelse i tre måneder.

Det er en kæmpe - og nærmest fysisk - lettelse at have lagt det bag mig. Pludselig åbnes øjnene atter for de fantastiske venner, der støtter hvor de kan, og ellers bare er til at knuselske. Bandet, der lyder bedre end nogensinde før. Skolen, der faktisk lader til at give rum for journalistiske bløddyr som mig på andendelen. Og byen, der i disse dage bare stråler af åbenhed, glæde og charme. Jeg kan ikke gå på gaden uden at møde et kendt ansigt og få en snak. Alt er grønt og frodigt, og den ny-etablerede Århus Å løber just uden for mit vindue og giver er smukt vue om aftenen fra min altan. Lige nu trives jeg.

Aftensmaden er ved at ryge i gabet og henne i hjørnet står tasken pakket med både gummestøvler og solcreme. Årets Roskilde Festival ligger for døren, og om få øjeblikke kommer Ulle, AA, Frankrig og de andre og henter mig. Det skal nok blive helt fantastisk.
Den her sommer er sq skabt til sjov og ballade, så lad os da få det allerbedste ud af den.

Giv lyd venner, så går vi ud og leger i Danmark :)

De siger...

... at der ikke er langt fra kærlighed til had.

Jeg tror, de har ret.

Endelig. Fri. Forløst. Hvad mon fremtiden bringer?

Ingen kender dagen....

Kender I de der indlæg om, hvor god/dårlig en given bloggers dag har været?

Jeg hader dem. Virkelig.

Havde svoret, at jeg aldrig ville skrive sådan et.

Nu gør jeg det alligevel.

For denne dag har været helt ekseptionel. Skidt.

Vågner klokken 13. Sent selv for min døgnrytme. Blot tre timer til jobbet kalder og slet ikke nok tid til at komme ordentlig i gang med dagen, før jeg skal lave noget seriøst.
Jeg har intet mad i huset. Spiser kold pasta fra i går. Går på nettet for at tjekke mails (venter på svar på en jobansøgning).

Intet svar her og blot de sædvanlige 30 mails fra facebook og de lokale viagra-pusher samt fra to lidt for blonde veninder, der for 300. gang tror, at Bill Gates deler ud af sin formue, og at den ryger i deres lomme, hvis de spammer mig.

Til gengæld bipper messengeren med en besked. En pige jeg nærmest ikke kender henvender sig. Hun er veninde til en anden pige, som jeg har talt med igennem noget tid. Dybt, fortroligt, spændende, fascinerende.
Det hun har på hjertet er ej godt. Pigen, jeg har snakket med, er tilsyneladende notorisk lystløgner. Hun har løjet om 90% af de ting, vi har talt om. Herunder løjet familiemedlemmer døde og andre småting.

Jeg tager hurtigt konfrontationen. Usande mennesker skal ikke findes i mit netværk, og hun ryger overbord med mand og mus. End of story.

Herefter tager jeg på job. Det er fint. Roligt. Sniger mig til at læse en besked på et forum. Ekskæresten har fået 12 til sin sidste eksamen. Hun er student og glæder sig til at se sin glade familie og venner.
Min mave knuger sig sammen til en smertefuld kugle af sorg, og resten af vagten er et helvede. Jeg vil bare hjem - væk - og græde. Kan ikke bære, ikke at være den hun deler sin lykke med. Savnet er ubærligt.

Knap er jeg kommet hjem, førend en veninde, betroet og hjælpende ånd skriver til mig. Hun bryder sig ikke om et indlæg her på bloggen, hvor jeg citerer hendes udsagn omkring kærlighed. Vi debaterer kort uden at ramme hinanden, og hun forsvinder ud i natten.
Ked af at have såret, men stadig med visheden om, at jeg ikke har skudt forbi - nærmere ramt så tæt på målet, at det gjorde ondt - vælger jeg, for første gang vil jeg tro, at fjerne et indlæg fra edut.dk igen.

Min verden er så hul og tom, at det runger. Jeg kan allerede mærke depressionen ånde mig i nakken. Min tro på, at jeg nogensinde forstår det andet køn - endsige oplever en lykke med dem igen - er hastigt ved at forsvinde.

Jeg har så meget lyst til at give op. Ved at jeg ikke kan. Ikke må. Ikke tør. Men jeg har virkelig virkelig virkelig svært ved se, hvor verden har brug for sådan en som mig.

Jeg håber det ser bedre ud i morgen.

Gå væk!

FUCK hvor er det møgirriterende med alle de kærestepar, der kommer i kiosken og skal købe ind til en hyggeaften. Jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Definitionen på Edutisme

--- klip fra msn ---

16.36.18 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: så edutsk..
16.36.22 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: det må man sige..
16.36.23 Jake - Bundet af Tanker: hahaha :D
16.36.35 Jake - Bundet af Tanker: Er der nu ligefrem noget, der er edutsk?
16.36.40 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: jeps...
16.36.43 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: vidste du slet ikke det?
16.36.48 Jake - Bundet af Tanker: Nejda :D
16.36.54 Jake - Bundet af Tanker: Enlighten me, please :P
16.37.12 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: altså.. nogen burde jo oplyse de involverede parter om slige ting..
16.37.45 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: men anyway.. ordbogens beskrivelse er at når noget er edutsk, så er det super rock'n'rollish, impulsivt og vildt og spast.. og alt muligt
16.38.07 Jake - Bundet af Tanker: Ja? Jamen tak fordi du lige slog det op
16.38.14 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: jamen selv tak..
16.38.16 Jake - Bundet af Tanker: Det er altså Edutisme?
16.38.21 Another Exam *nu med 4 down 1 to go og gider ikke mere*: absolut..

Ah, så tag dog en pause...

... og hyg jer lidt med den her gamle kending:

Tyrkiet videre i EM

... og tilsyneladende er der kun een måde at fejre den slags på.



Og sådan har det nu stået på i en halv times tid. For husfredens skyld kunne det nu være meget rart, hvis de blev slået i næste runde.

Barux haba Tommy!

Per 1. august sker der roomie-rotation i det Edutske. Ny mand på banen er fellow-semi-jødesmovs Tommy Fishman.

Tommy er 30, kan godt lide rock og er ved at læse til Teknisk Audiolog. Han er til Tolkien, FRIENDS, Troldspejlet og er i det hele taget alle tiders guttermand. Desuden er han efter sigende en fremragende kok samt manden, der bringer fladskærm og trådløs surround til "Little Israel" i Marstrandsgade.

Word on the street lyder allerede, at der er lagt op til noget af et gilde med klezmermusik, kalot og kædedans, når Tommys indflytning skal fejres. L'chaim!

Som en fin vin

I nat lækkede endnu tre numre fra det endnu-ikke-udgivede men allerede legendariske "Chinese Democarcy". Med disse tre har verden nu i alt ni studieproducerede og færdigmixede numre til rådighed. Om ikke det hele, så er det ihvertfald størstedelen af, hvad det endelige album kommer til at indeholde.

De sidste par timer er for mit vedkommende gået med at lytte til de nye numre, der byder på en elektronisk lyd og moderne produktion, der ligger sig langt fra, hvad der tidligere har været Guns N' Roses.

Når man ser på hvilken retning de tidligere band-medlemmer trak i (Slash's Snakepit, Velvet Revolver, Loaded etc.), står det lysende klart, at Chinese Democracy - som det ser ud i dag - aldrig ville have været blevet lavet, hvis de stadig var ombord på GNR-skuden.

En dygtig kunstners største udfordring er i mine øjne at udvikle sig og blive bedre uden at gå på kompromis med sin kunst. Heller ikke selvom fans står i kø for at forgylde ham, hvis han laver noget, som det de kender.
Lige præcis her træder mit idol W. Axl Rose frem som det han i mine øjne er. En kunstner. Og immervæk en med gigantiske nosser, siden han har ladet fans vente 15 år og har sat sit eget liv på standby for en dag at udkomme med det, der er hans biddrag til musikkens historie. Hans eftermæle.

Og jeg er imponeret. Instrumenteringen er vild og anderledes: Elektroniske trommer møder flamenco-guitarer, produktionen er nærmest filmisk storladen, tekstuniverset er kringlet og indsigtsfuldt og den vrede, unge rødhårede bonderøv fra Lafayette, Indiana er erstattet med en velovervejet og livsklog cosmopolit, der er fuldt ud klar over sin egen formåen og gennemslagskraft. Som en flaske dyr vin, er vokalen ældet med ynde. Stadig umiskendelig rå, men i dag både fuld af energi, visdom og smerte.

Jeg forventer en officiel udgivelse snart, og indtil da vil mit nye yndlingsnummer "If The World" køre i heftig rotation på den Edutske playliste.

Edut møder fremmede kulturer - med mindre heldigt udfald

Som jeg allerede har antydet her på siden, så er jeg blevet kiosk-bums i min fritid. Mestendels for at tjene lidt penge og æde gratis bland-selv-slik, men dog også for at studere de mennesker der kommer i biksen.

Det har givet mange sjove og gode oplevelser. Blandt andet flere stamkunder, som jeg allerede næsten har et venskabeligt forhold til. Men til tider giver det også nogle trælse nogle.

Nedenstående er gengivet i størst mulige respekt for hændelsen som den skete og med så korrekt gengivelse af dialogen, som jeg husker den.

Det er tirsdag eftermiddag og en ung knøs med a.e.b.e.d. kommer ind i butikken. Han taler med kraftig accent, men det er dog let at forstå, at han ønsker for 100 kroner taletid til teleselskabet Lebara.
Yours truly springe fluks hen til den elektroniske taletidsmaskine og taster Lebara for 100 kroner. Herved sendes ordren digitalt til selskabet, og som det også fremgår af den kvittering, der printes ud, er det ikke muligt at fortryde købet, idet produktet man køber blot er en kode, der skal tastes ind, og det derved ikke kan ses, om den er brugt eller ej ved eventuel returnering.
Knøs med a.e.b.e.d. betaler kontant, sætter sig 5-10 minutter ved spilleautomaterne og forlader herefter butikken i ro og mag.

Efter cirka et kvarter kommer han igen.

- "Jeg skulle ikke have til Lebara. Det virker ikke," forklarer han.
Jeg spørger ham, om han er sikker på, at selskabet han benytter ER Lebara.
_ "Ja, det er Telia Lebara," siger han.
Jeg forklarer ham, at det er to forskellige teleselskaber, og at han nok desværre har købt til det forkerte, men at det ikke er muligt at refundere den købte taletid.

Herefter siger han først, at han troede Lebara var under Telia, dernæst at han har sagt Telia hele tiden og at det er mig, der har hørt forkert. Da jeg ikke er enig, begynder han højlydt at sige, at jeg prøver at snyde ham, og at jeg lyver overfor ham.
Jeg prøver i et yderst diplomatisk toneleje at forklare ham, at jeg udmærket ved, hvad jeg har hørt, men at vi allerede har afregnet med firmaet ved afgivelsen af ordren, så han bliver nødt til at købe en ny omgang taletid, hvis han vil have til Telia.
Han fastholder sin påstand om at jeg lyver og snyder kunderne, og jeg kan se, at det efterhånden virker ret generende på de andre kunder i butikken.
Herefter beder jeg ham om at forlade butikken, og tilbyder ham nummeret til min chef, så han kan ringe til ham med anken om købet og tilsyneladende også min dømmekraft. Det får han og går sin vej.



Knap har jeg betjent den næste i køen, før han kommer stormende ind i butikken igen, råbende at jeg er en løgner og at jeg lyver for alle i butikken. Han smider 100 kroner i mønter på disken sammen med kvitteringen til Lebara og siger, at jeg beskylder ham for at lyve, men at han aldrig lyver fordi han er troende muslim og faktisk selv er en profet!
Jeg spørger ham, om han vil have for 100 kr. taletid til Telia, men det vil han ikke. Han forlader butikken igen, og jeg lægger pengene ved siden af kasseapparatet uden at slå dem ind. De andre kunder ryster på hovederne.

Der har efterhånden dannet sig lidt af en kø, og mens jeg er i gang med at betjene de næste, går døren endnu engang.
Knøs med a.e.b.e.d. braser nu ind, råber henvendt til kunderne, at jeg er en løgner, at kiosken kun vil snyde dem, hvorefter han hiver sin gamle Nokia fra hinanden og smider cover, batteri og simkort på disken og går igen.
Jeg har nu opgivet at føre dialog med ham, og samler telefon, simkort, kvittering og mønter i en bunke. Jeg går ud fra, at han kommer igen for at hente det.

Ganske rigtigt. Efter 10 minutter kommer han ind igen. Fortæller at han vil ringe til min chef og få mig fyret og beder om sin telefon og sine penge.
Jeg smiler til ham, giver ham tingene og beder ham om at forsvinde med det samme. Herefter ringer jeg til min chef, forklarer ham situationen og forbereder ham på, at han kan blive ringet op af den unge knøs. Det sker imidlertid aldrig.

Hvor ked jeg end er over at indrømme det, så var jeg nervøs resten af dagen. Jeg følte mig virkelig truet af hans adfærd og væremåde, og hvis 100 kroner kunne få ham til at flejne sådan ud, så kunne jeg ikke vide mig sikker på, om han og vennerne stod og ventede på mig, når jeg fik fri.
Ja, jeg er fordomsfuld her, men jeg havde lige oplevet en episode, som jeg ville have sværget aldrig kunne ske med mig som den ene part.
Jeg føler ikke, at jeg har behov for at skelne mellem os og dem, og idioter er der skam nok af blandt alle folkeslag. Men at blive kaldt løgner og vantro foran en flok kunder, fordi man udfører sit arbejde, det er alligevel ikke rart.

Jeg håber at mit næste møde med fremmede kulturer bliver en større succes.

Blogged with Flock

Svar på hvorfor

21.37.44 Anonym ven: njah...jeg forstår ikke hvorfor du skal fortælle resten af verden om dine lidelser...men jeg respekterer, at du lider---eller prøver på det
21.43.20 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: he... prøver på det... tja, synes jeg ville blive for to-dimensionel, hvis jeg kun fortalte om mine glæder... Ofte er det ikke så rare man læser det, der får en til at tænke
21.43.30 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: og så er det terapi
21.45.12 Anonym ven: tjo...kan du have ret i
21.46.20 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: men der er mange, der har svært ved at kapere det
21.46.27 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: for "sådan noget snakker man jo ikke om"
21.46.53 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: som i depression, selvmordstanker, ondt i sjælen og nedture generelt
21.48.45 Anonym ven: folk vil jo bare gerne holde fast i de gode ting i livet og helst ikke tænke på, at der også er dårlige ting
21.52.04 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: ja, og det skal de fandme ikke
21.52.20 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: for det er kun, når man accepterer det dårlige, at man kan få det optimale udbytte af det gode
21.52.23 Jake - ja, jeg burde skrive opgave nu!: er min holdning
21.52.24 Anonym ven: hehe..okay

Blogged with Flock

Må jeg lige have lov at påpege...

At Les Éduts ligger lige ved siden af Paradis...




Vis stort kort

Blogged with Flock

Eduts hønsecyklus

I dag oplevede jeg noget, der på en gang var poetisk, klamt og utrolig smukt. Og så involverede det høns.

Jeg skal forsøge at genfortælle, det bedste jeg har lært, men jeg tror med det samme, at jeg kan afsløre: Man skulle nok have været der.

Anyway, here goes:

Det er lørdag. Solen skinner. Edut ankommer til Odense Zoo efter halvanden times forsinkelse takket være DSB.
I dag holder yndlingsnegeren nemlig fødselsdagskalas blandt giraffer og tapirer, og blandt gæsterne er, foruden undertegnede, også et par spædbørnsfamilier.

Bænket i skyggen, med ambient skryden fra et liderligt han-æsel i baggrunden, påbegyndes spisning af medbragte sandwich. Vi taler både skinke, kylling og æggesalat.

Bette Anton, der allerhøjest er et par lorte høj, fodres også. Jeg forestiller mig, at det er med æggesalat, for sekunder efter sprøjt-brækker purken sig ud over far, bord og jord. Vi taler projektil-ørlen, som kun små børn med enorme, uskyldige blå øjne kan gøre det.

Og her, kære læser, begynder det at blive rigtig interessant.

For mens Antons far er hjemme at skifte skjorte, og Antons mor smiler overbærende til guldklump med bræk i hele hovedet, bliver stedet pludselig raidet af en flok Junglehøns.

Det er givet, at hønsediæten i Indien og omegn ikke er så varieret, at det gør noget. For ihvertfald går de fuldfede, fjerede fætre direkte efter målet: Den æggegule brækklat, som de med så stor nydelse, som fjerkræ nu engang kan udtrykke, sætter til livs.

Og det er i disse sekunder, at et filosofisk smil dukker frem på mine læber.

Således er cirklen fuldent.

Barn æder æggesalat. Barn kaster op. Høns æder barneopkast med æggesalat. Høns lægger æg...

Og når der hertil lægges, at vi - når hanefar og hønsemor har ædt sig trinde - kapper overetagen af dem, og serverer dem med fritter og hvidløgsflûtes, så er vi jo nærmest ude i en poetisk hønsecyklus, der gør selve livet værd at leve. Tilbage står blot et spørgsmål.

Hvad kom først: Brækklatten eller ægget?

Tung beslutning taget på sofa

Ene i stuen med tankerne Tårerne vælter ned af kinderne sætter sig som dråber i skægget og lugter salt At give fortabt er ikke en mulighed Når spillet er livet og indsatsen er ens hjerte der er gået itu Vær stærk giv fri Sæt dine egne behov til side så drømmen om to opstår ligesom dengang Jeg gør det sætter alt ind Jeg gør intet. Aktivt jeg lader tomheden tale og håbet brænde

Blogged with Flock