Hvor gør det bare ondt indeni.
Kan man ikke få en recept på noget medicin mod det her?
Er det virkelig rigtigt, at det kan være farligt?
Kan jeg ikke træne mig op til at blive immun?
Jeg hader kærestesorger, kærlighedskvaler, et knust hjerte... Kært barn har mange navne. Bedst som jeg tror, at jeg kan se fremad, bliver jeg alligevel indhentet af sorgen.
- "Gå ud og kys på en masse andre piger", lyder det velmenende fra venner og bekendte. Men det er jo ikke det jeg har lyst til. Jeg har ikke lyst til nogen som helst andre end hende. Min krop stritter imod alle tanker, der peger det mindste mod et liv uden hende.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme videre. Bare kunne glemme. Være kold. Følelsesforladt. Sige: "Nå, det var det. Vi prøver da bare noget andet så". Havde jeg kunnet det, ville jeg helt sikkert have levet på en løgn. Grunden til at jeg ikke kan det, er jo at jeg elsker hende ud over alle grænser. Ubetinget og uden mådehold. Den eneste rigtige måde for mig at elske på. Enten alt eller intet. Jeg kan sgu ikke elske-light!
I et svagt øjeblik kan jeg næsten se mening i den vanvittige forsmåede ekskærestes udsagn om, at "hvis jeg ikke kan få hende, skal hun ikke have andre", men det giver jo heller ingen mening at tro, at man kan sætte sig til herre over et andet menneskes følelser. Jeg har skrevet det før, men der er sagt få klogere sætninger end: "If you love somebody set them free".
Hun er fri nu. Fri af den nedaddragende spiral, der udgjorde vores forhold. Fri for mig. Fri til at vælge og vrage. Fri til at udvikle sig til den smukke sommerfugl hun er. Fri til at blive friet til af en anden end mig.
Jeg er også fri, men det er den tungeste, mest indesluttende, dunkle frihed jeg nogensinde har prøvet. Hvordan ville et liv uden sanser være? Dette filter af input til hjernen der gør, at vi hele tiden oplever, mærker, dufter, smager, iagtager og reflekterer - oplever skønhed og smerte, glæde og lys. Line, du er mine sanser. Når jeg ikke oplever gennem dig, har oplevelserne slet ingen værdi.
Undskyld, men hvor er udgangen?
Blogged with Flock
Etiketter: selvmedlidenhed
