My 1 1/2 seconds of fame

Året var 2000 og noget stort skulle ske.

Mine damer og herrer. Dette var året, hvor jeg skulle opleve gudeguitaristen fra mine drømmes soli, den gyldne Les Pauls betvinger, seksstrengsgeniet med den høje hat og smøgen i flaben. De kaldte ham... Slash.

Manden skulle optræde med sit soloprojekt Slash's Snakepit i Esbjerg, og jeg havde plads på første række. Ikke nok med det. Bandet havde valgt den anderkendte 'venue' Tobakken, som stedet hvor videoen til deres single-hit "Shine" skulle optages. Jeg skulle være filmstjerne i mit store idols video og florere på MTV (der dengang stadig spillede tråd). Holy Hairmetalband - det var lykken!

Noget skuffet blev jeg, da det endelige resultat forelå.

Knap halvandet sekund var det blevet til, og mest af alt ligner jeg, det jeg var. En klemt 21-årig med lidt for stort hår og lidt for mange fadøl i blodet.

Se selv:



Hvad siger I? Hjælp?

Godt så. 3:21 (eller 2:39 hvis jeres player tæller ned) med garn til alle sider.

Stadig ikke?

Well...


Det bliver vist ikke umiddelbart til en stjerne på Rock N' Roll walk of fame for den præstation...

Skiftedag

Fra den 1. august har jeg fået nyt visitkort. Fra egnsredaktionen i Hedensted skal jeg nu til "storbyen" og prøve kræfter med VAF-koncernens selvkørende lillebror: Fredericia Dagblad.

Jeg er lutter smil og forventning, og jeg glæder mig til at tage livtag med garnisionsbyen, som jeg kender absolut INTET til. Erfaringen viser dog, at det gør jeg om blot seks måneder, når jeg kan takke af som praktikant og atter skal på skolebænken.

Wish me luck...

Skal, skal ikke

Jeg er blevet tilbudt en permanent lejekontrakt i min lejlighed. Det er nye boller på suppen, siden jeg nærmest blev smidt på porten i starten af året. Nu er harmonien i opgangen genvunden, og boligforeningen ønsker mig velkommen, såfremt jeg har lyst.

Det har jeg. Jeg er glad for min lejlighed.

Men, i forbindelse med permanent overtagelse per 1. september vil den månedlige husleje stige med 1000 kroner. Da der er blevet lavet nyt toilet og bad, var det forventet, og det er stadig billigt for en 4-værelses på 110m2 midt i Århus centrum. Dog havde de kun varslet en stigning på 500 kroner, så jeg røg til regnemaskinen.

Jeg skal spare jer for lange mellemregninger, men jeg står nu med to muligheder.

1) Når jeg per 1. februar starter i skolen igen, for at tage de afsluttende 12 mdr. af journalistuddannelsen, ryger jeg tilbage på SU, og selv med SU-lån ved siden af, skal der spinkes og spares for at jeg kan afholde mine udgifter. Et studiejob er en mulighed, men pt kender jeg ikke lige nogen, der står med et fedt og velbetalt job til mig.
Til gengæld har jeg, når jeg er færdiguddannet 1. februar 2009 og forhåbentlig får en menneskeløn (og som minimum dagpenge) en lækker og billig lejlighed i Århus C.

2) Jeg flytter nu til noget mindre. Jeg kan sagtens klare mig med mindre plads og færre rum, men derved går jeg glip af muligheden for den fede lejlighed – klar til kæresteindflytning, hvis det er aktuelt – når jeg er færdiguddannet. Omvendt vil jeg have økonomisk råderum i resten af mit studium, og skal ikke knokle mig selv halvt ihjel uden penge til morskab. Men… 27 år og på kollegie- eller klubværelse i Århus. Det lyder sq ikke så godt.

Jeg er splittet. Ingen ved om jeg bliver i Århus efter endt studium. Det havde gjort beslutningen en del nemmere.

Hvad ville du gøre?

The wonderful world of Easy Cheese

Say Cheese

Edut visits Springfield

I anledning af en kommende film om de gul-hovede fra Springfield var jeg lige forbi Moe's forleden. Du kan selv besøge Springfield her.

Ses vi i mørket?

Se Simpsons The Movie traileren

8:

Jeg er blevet tagget, og skal komme op med otte ting om mig selv. Lad mig se.

1. Som lille havde jeg en overdreven frygt for knallerter. Min søde storesøster kunne få mig til at hoppe halvejs ind i hækken ved at sige: "Der kommer en knallert!" Desuden var jeg heller ikke meget for katte, og tævede min tøjkat "Hr. Mortensen" ihjel, fordi den gav mig mareridt.

2. Jeg er bare slet ikke til det der med korte bukser. Jeg har lår med samme omkreds som kornsiloer, og de kommer sq aldrig til at se godt ud med hawaiiblomster på. Når jeg en sjælden gang hopper i shorts, er det gerne 45+ grader varmt og shortsne så lange, at de slutter ved ankelen.

3. Jeg blev bidt af højskolebevægelsen, da jeg i efteråret 2002 lod mig indlemme i sektens domicil i Ryslinge. Jeg elskede at gå der, lavede sindssyge projekter, fik en masse venner og bekendte og har ikke siden kunnet slippe det. I dag er jeg formand for elevforeningen, redaktør på et højskoleblad og eventmager med mere.

4. Jeg har engang haft en hund der ikke kunne bakke. Det afholdt den dog ikke fra, at kravle ind bag min sovesofa. Sådan hyggede vi os meget. Den peb og jeg løftede sofa.

5. Den eneste sportsgren jeg nogensinde har kunnet bryste mig af, at være en smule god til er svømning. I mange år gik jeg til det, og i sær var jeg rævestolt af mine udspring, hvor jeg kunne sætte af, springe og svømme hele vejen under vandet fra den dybe ende og op på det lave. Uheldigvis lærte jeg aldrig at lukke øjne og mund, så onsdag aften efter svømmeren, var ofte forbundet med mavekramper og sviende klor-øjne.

6. Jeg har sære interesser. Eksempelvis synes jeg, at det er top fedt at bruge en masse tid på en halvgammel, halvfed rocksanger, der sammen med en flok hyrede musikere har arbejdet på en halvdårlig plade i 14 år.

7. Min drømmebeskæftigelse er forfatter. Jeg har endnu ikke skrevet noget, der kan kaldes rigtig godt, og har dagligt angstneuroser over, om jeg nogensinde kan få noget udgivet. Af frygt for at skrive noget lort, lader jeg i stedet være med at skrive, og påstår, at jeg endnu ikke har været inspireret nok.

8. Jeg er udpræget familiemenneske, men er udstyret med en familie, der ikke altid er lige samarbejdsvillig på det punkt. Dette gør at jeg knytter mig meget til min kærestes familie samt mine fantastiske venner.

Jeg tror at jeg springe tagging'en over denne gang.

Fesen festival

Face it. Jeg er ved at være for gammel til at tage på festival tror jeg.
Er det bare mig, eller var festivalvejret bedre i gamle dage?
I al fald var alt det her med, at dette års Roskilde Festival var den vådeste nogensinde - allerede inden musikprogrammet gik i gang - lige en tand for meget for Edut.

De første dage var fine. Ok vejr, hygge i Dust N' Bones lejren og rendyrket familien-ta'r-på-camping idyl i mit fine grønne og orange Netto-telt, som Line og jeg delte.

Så brød helvede løs.

Regn i ubegribelige mængder lavede stier til mudder, mudder til små vandløb og til sidst vandløb til brune floder af mudder, slam og snask, der strømmede forbi - og ind over - lejrpladserne. Torsdag aften kunne vi derved konstatere, at vi enten skulle sove i muddervand resten af festivalen, eller vi måtte søge alternativ overnatning. Vi valgte det sidste.
Lena fra Høje Taastrup blev redningskvinden, og i hast fik vi pakket og drog mod togene væk fra festivalen. Første bet: Sidste tog kørte kl 19. Tilbage gennem plørret og op til shuttle-busserne, der "kørte hele tiden i pendulfart mellem stationen og festivalpladsen", som det stod i programmet. Anden bet: Kun to busser kørte, og køen var mildest talt lang. Efter cirka to timers venten i silende regn og kulde, stod vi lige for da busserne ankom. Dørene gled op, og med et brøl væltede normænd og svenskere bagfra køen op, og skubbede alle foran væk. Vi kom ikke med.
Lige ved at give op, ventede vi endnu en halv time, og kom så på en bus. Den ankom til stationen tre minutter efter at toget var gået. Endnu et tog ville gå klokken 1.57, så det satsede vi på. Tredje bet: Da toget trillede ind, stod der ca. 400 folk på perronen og ville væk. DSB havde i dagens anledning valgt at imødekomme dette behov med... TO vogne. Masen, skubben, gråd og banden. Efter en kamp, der var tabt på forhånd, måtte personale fra Roskilde Politi sørge for, at dørene blev lukket. Næste tog kl. 5.17.
Det blev en lang nat på stationen. Kolde og våde var vi, og da vi ved syv-tiden næste morgen kunne komme i bad og i seng, var vi helt og aldeldes færdige.

Fredag vågnede jeg til smerte i min fod. En blodvabel på størrelse med en femkrone på hælen. Great. Tre timer på Glostrup skadestue senere, var jeg på penicilin og havde foden bundet ind.
Resten af dagen gik med restituering, og favoritter som Nephew og Queens of The Stoneage måtte droppes, ligesom Björk var blevet det dagen før.
Lørdag havde jeg vagt fra kl. 10, men vi stod tidligt op og tog til Amager, hvor vi hentede den sidste udlejningsøse, der var tilbage i Kbh. En fin lille FIAT, der fik fuld gas til Roskilde. Her tog jeg otte timers opretstående vagt og fik da også set The Who og Red Hot Chili Peppers - de sidste, og deres amatøragtige jam-session, kunne jeg nu godt have undværet.
Søndag måtte jeg atter forbi samaritterne. Torsdagens nattesjov i mudderfyldte røjsere havde givet mig dybe gnavesår på begge sider af benet. Nu blev både hæl og underben forbundet og jeg kunne ikke andet end at glæde mig til endnu en vagt klokken 18-02.
Klokken 02 sharp tog jeg afsked med den mest fucked up Roskilde Festival jeg nogensinde har været på. Masser af arbejde (hvor forholdene i år bestemt ikke var de bedste, og jeg endda måtte være den dumme kollega, der aflyste en vagt torsdag nat, pga. vores flugt), alt for lidt musik, nasty vejr og et ben i seriøs udu.

Post Scriptum er jeg nu tilbage på jobbet. To sygedage, læger og penicilin af flere slagser har været det hyggelige efterspil på min ferie i Roskilde - årets eneste for mit vedkommende.
Damn - næste år ser man lige mig spise lækker mad på en lille restaurant somewhere exotic. Aktiv ferie - never!

Puh... Ude af systemet. I like.

Men hey - Poeten og Lillebror feat. hele "Anja og Viktor"-crewet gav den sq gas i Spoken Word teltet.

Click To Play