Off to anarchy...

Hvis I ikke har hørt fra mig engang i midten af juli, så... Vent lidt længere.

Edit: ARGGG!!!

Rocky vs. Axl Rose

Yes! Så skete det. To af mine yndlings-tegneseriefigurer - Rocky og Axl Rose - mødes i en stribe. Jeg er simpelthen tosset med Martin Kellermans stribe, om den pissearrogante og helt igennem sympatiske vovhund, Rocky, der hver dag kan nydes i Politiken.

Besøg Martins MySpace her, og bliv bl.a. fascineret af hans video af, hvordan en stribe bliver til.

Man skulle have været pingvin...

Tænd for pingvin-showet

Det her blir' pinligt...

Jeg har fået en meme fra Runke. Den er såmænd meget skæg, men den har virkelig potentiale til at blive pinlig. Men hvad, here goes:

IF YOUR LIFE WAS A MOVIE, WHAT WOULD THE SOUNDTRACK BE?

So, here's how it works:
1. Open your library (iTunes, Winamp, Media Player, iPod, etc)
2. Put it on shuffle
3. Press play
4. For every question, type the song that's playing
5. When you go to a new question, press the next button

Opening Credits:
Sanne Salomonsen - Over My Head

Waking Up:
Phil Collins og Mark Mancina - To Liv

First Day At School:
Rammstein - Amour

Falling In Love:
Shu-Bi-Dua - Vil Du Med Mig

Fight Song:
Madonna - Like A Prayer

Breaking Up:
Bill Withers - Just The Two of Us

Prom:
Kim Larsen - Strengelegen

Life:
Moby - Everloving

Mental Breakdown:
C.V. Jørgensen - Det Si'r Sig Selv

Driving:
Andrew Lloyd Webber - The Phantom of The Opera

Flashback:
Den Gale Pose - Spændt Op Til Lir

Getting back together:
Maurice Ravel - La Valse

Wedding:
Elton John - Bite Your Lip (Get Up And Dance)

Birth of Child:
Art Tatum - Hallelujah

Final Battle:
Amsterdam Symphony Orchestra - The Sleeping Beauty Op. 66 Introduction, The Lilac Fairy

Death Scene:
The Brand New Heavies - Dream Come True

Funeral Song:
TV2 - Big Time og Honning

End Credits:
Robbie Williams - Rock DJ


- Det var edderrødme mærkeligt! Vi introducerer hermed popdrengen, der slås til Madonna, kører bil til Lloyd Webber, synes at døden er en "Dream Come True" og gerne vil høre TV2 til sin begravelse. Så meget for en 111,33 GB playlist.

Stafetten sendes hermed videre til: Line, Sjyll og Honey.

Edut og det lange døgn

Jeg har truffet et valg. Taget stilling. Og nu har jeg organiseret mig med ligesindede, for at vore ord kan få mere kraft, og vore synspunkter større indflydelse.

Jeg har meldt mig ind i B-samfundet. En bevægelser for B-mennesker, hvis hverdag er generet af, at tider på alt fra undervisning til indkøb er dikteret af en verden, for hvem 8-16 er et ufravigeligt dogme.

Sammen kæmpes der, primært i eftermiddags- og aftentimerne for en bedre verden, hvor vi der producerer bedst og tænker klarest op ad dagen, også har mulighed for at bidrage mest optimalt til at få tandhjulene i samfundets store vækkeur til at køre.

Men der er lang vej endnu, og indtil da må jeg finde mig i, at leve en form for AB-tilværelse. Denne dikteres i høj grad af mit job, hvor det forventes at jeg møder ind så tidligt, at alarmen i min mobiltelefon kalder mig hjem fra drømmeland klokken 6.30 hver morgen – og tidligere hvis der lige er noget, der skal færdiggøres, inden jeg skal ud af døren. For så vidt i orden, men når jeg kommer hjem om aftenen, har brugt tid på fritidsinteresser, lavet mad, dyrket venskabelige og amourøse relationer og hvad der nu ellers indgår af vitale elementer i det sundt liv, så kan jeg ikke bare lægge mig med hovedet på puden klokken 22 og falde i søvn.

I stedet fortsætter jeg ud på de små timer, hvor min kreativitet og arbejdsevne faktisk blomstrer op, men hvor trætheden til gengæld indhenter mig i lange seje træk. Til sidst, når klokken ofte er flere timer efter midnat, knækker jeg simpelthen sammen, og vakler i seng. Blot for at få endnu en standard-nattesøvn på 2-5 timer. I længden ikke nok for nogen.

Min appel lyder derfor: Kom nu B-samfund. Det er NU vi rykker. Altså i aften.

Det svære job

I min praktiktid som journalist møder jeg mange mure. De fleste kan forceres efter kortere eller længere tilløb, men af og til rammer jeg panden mod en af dem.

I går var svær. For første gang havde jeg en retssag, der havde store menneskelige konsekvenser.

Tiltalte, en mand på i dag 63 år, havde i kraft af sine egne to hjemmeboende børn, i perioden 1993-1999, haft huset fyldt med legende børn stort set hver eneste dag.
- "Min dør stod altid åben", sagde han.

Blandt andet havde han hjulpet en veninde med at aflaste hendes fire døtre, da pigernes far var narkoman, og bølgerne ofte gik højt derhjemme. Så havde de overnattet hos ham. Anklageskriftet lød på anden kønslig omgang end samleje med piger under 12 år.

En ung kvinde på 21 var i dag gravid med sit andet barn. Hun havde modtaget psykologbehandling hele sit ungdomsliv, men havde aldrig sluppet skeletterne ud af skabet. Nu skulle det være. Med hendes eget barn i tankerne, ville hun have den mand dømt, der i hendes pure ungdom havde befølt hende og udsat hende for ting, der ikke hører barndommen til og aldrig bør ske under tvang.
I efterforskningen dukkede en nabopige op, og hun blev bedt om at vidne i sagen, hvorefter det kom frem, at også hun var blevet krænket.
Øvrige vidner var den 21-årige kvindes to søstre, og igen. Også de havde pludselig fået åbnet skuffer, der ellers havde været hermetisk lukkede, i sindet, siden de som små var blevet udnyttet seksuelt.

Dommen lød på seks måneder betinget og 30.000 i erstatning til hver af pigerne. Tidligere havde den 63-årige sonet seks måneder – for samme forbrydelse… Mod sit barnebarn og dennes veninde! Denne dom fungerede således som en form for bagvendt tillægsstraf, da hændelserne her lå forud for den tidligere dom. Kryptisk.

Under retsagen mødte mandens datter op. Den unge kvinde skulle egentlig vidne, men trak sig i sidste sekund, og da hun entrede retsagen for at underskrive sedlen om vidnegodtgørelse, brød hun grædende sammen over synet af sin far på anklagebænken.

Under voteringen forlod jeg retsbygningen, og der sad datteren hulkende op ad husmuren.
Jeg havde så meget lyst til at give hende et kram. Men jeg var på job. I en rolle. Jeg var den upartiske journalist, og det betød, at jeg følte, jeg måtte vende medmenneskeligheden og den grædende kvinde ryggen, og i stedet sive bort med blank og objektiv overflade.

Fuck det var hårdt.

Jeg håber der går længe, før jeg igen har en sag af den karakter.

Edutlogik: ingen tog, intet hoved!

Lad os eksperimentere lidt. Bare sådan i tankerne. Engang fandtes der et firma, der havde en relativ let produktion. Ikke nok med, at den opgave de skulle yde var overskuelig, så fik de også masser af penge fra staten for at udføre den.

Vi kan jo for sjov kalde virksomheden DSB.

Denne virksomhed formåede så på allerdårligste vis at formøble formuer på materiel, der skulle leveres fra udlandet, men som aldrig kom. De formåede at arbejde ud fra en logik der tillod, at deres infrastruktur var tæt på ubrugelig minimum en fjerdedel af året, og bedst af alt, de formåede at få skabt et statsstøttet monopol, så forbrugerne blev nødt til at benytte sig af deres service – der var simpelthen ikke andre. Varme skinner. Aldrig i mit liv har jeg hørt noget så dumt.

Om det så er efterårets nedfaldsblade, tommetyk sne i januar eller hvad fanden de nu kan finde på at åndede undskyldninger, så leverer DSB bare ikke den service som de bør. Det er fannerme svært at blive ved med at tage det med et smil, når man for Gud-ved-hvilken gang oplever, at være stuck in the middle of nowhere, fordi DSB ikke lige har forudset noget så utænkeligt som for eksempel ”sommer”.

Min kæreste, som jeg i forvejen ikke ser nok, venter derhjemme med nybagte boller. Og her sidder jeg, på jorden på en station og venter. Først sagde manden i højtaleren en halv time, siden blev det til en hel. Jeg fucking græmmes.

KOM IND I KAMPEN OG GØR JERES JOB!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der kunne spares, hvis man EN gang for alle investerede kassen i nyt materiel, der rent faktisk kunne kapere årstidernes skiften, og det ikke var godt nok, at dette var forsinket i flere år. Tag jer nu sammen i tåbelige taber-hatte! Jeg vil hjem. Nu. Det er det jeg betaler jer for. Havde det her været middelalderen, var der rullet hoveder. Mit kongerige for en tidsmaskine og en skarpsleben kødøkse!

PS: For at det ikke skal være løgn, har verden lige rystet de sidste dråber urin ned over mig. Min computer har netop lammetævet mig fem gange i træk i skak. Jeg har lyst til at mutere til en tegneseriefigur, der siger noget meget langt, der inkluderer ”ARGSQ” og en hel masse dødningehoveder og udråbstegn.

Super sorte søgninger

Det er så populært blandt bloggere at grine af, hvilke google-søgninger der har bragt folk forbi ens univers, så hvorfor ikke. Synes denne uge har budt på noget ret grinagtigt guf. Her et par udpluk:

Lørdag d. 9. juni: "drop-in hår roskilde"

Torsdag d. 7. juni: "horsens folkeblad praktik" (?!)

Onsdag d. 6. juni: "foto af kontrollør kasket"

Tirsdag d. 5. juni: "ol - kørestolsrace"

Mandag d. 4. juni: "hvordan plejer man spabade"

Blandt enkeltords-søgninger, kan vi byde op med:

"negermassage", "strandvejsvillaen", "huxi", "shivala", "ericofon", "tingfinder", "kansasbukser", "pilskadde", "nøgenhed"og ikke mindst "korsør!!" (bemærk venligst de to udråbstegn).

Jeg håber virkelig at alle fandt hvad de søgte, og/eller der kom nogle gode overspringshandlinger ud af det. Fortsat god mandag.

A day at the races

"Vroooum vroooum vrouuuuuuuuuuummm!"

Min kærestes far er tilknyttet et Formel Ford 1800 team som mekaniker, og i dag havde han sørget for, at gårsdagens tømmermænd skulle dulmes med et besøg i pitten på Jyllandsringen. Alt for tidligt gik turen mod Silkeborgegnen, hvor vi blev hentet, og så stod dagen ellers på motorløb.


Teamet stillede med to kørere. Den 19-årige Christian og 18-årige Vibe, der hver især skulle hive deres lille gule lyn af en Formel Ford racer rundt på banen i afsindigt tempo.
Ved tidskørslen var udfaldet blevet, at Christian startede i Pole Position, mens Vibe var nede på en syvendeplads. Med en kører i front, var det med god stemning, der blev taget plads ved rækværket i pitten - med udsigt direkte til banen.


Så gik starten, og Chritian lå i de første 5-6 runder klart i spidsen. Vibe, derimod, snurrede rundt allerede i et af de første sving, og måtte kæmpe resten af løbet med at komme op til feltet igen - "Så er der noget at køre efter," lød det i mekaniker-lejren.
Men så skete det. En hurtig satan i en hvid racer pressede Christian, og i et sving måtte han se sig slået. Han gav dog ikke op uden videre, og de to biler duellerede, så dækstumperne sprøjtede.
Vi i pitten oplevede det mest som et hurtigt "vrrrooooooooooum" i gule og hvide farver, når de to racere passerede. Med to ud af de tolv laps tilbage satte den 19-årige kører alt ind, og passerede frækt den forudkørende mostander. Førstepladsen var atter i hus, og med noget der lignede en hårsbredde, holdt han den de sidste runder - der synes som om de varede i timer. Sejren var vor, og der blev hujet og piftet. Vibe kom også forbi en 4-5 modstandere, men var bestemt ikke tilfreds med sin placering.

Så stod den på DTC race. Det er den højeste klasse der køres, og her kører kendisser som Jason Watt og Jan Magnussen i stilling, til at brænde dæk på den varme asfalt.
Som den mandesport den - med sin lugt af benzin, dæk og ristede frankfurtere - jo må erkendes at være, blev motorløbet da også sat standsmæssigt i gang af x antal yderst let- men tætpåklædte nymfer, der i stilletter entrede asfalten, medbringede skilte med kørernes navne på.
Start igen. Vrrrroooouuuuuuum, Eiiiiiiiiihhhh, yyyeeeeeeooorwwww... og så videre. Tæt løb, spænding, lange halse for at se den modsatte side af banen og lige dele klapsalver og buh-råb, da vinderen kommer i mål. Fantastisk oplevelse, så tæt på, at garnet fløj til alle sider og ørerne pev, når bilerne passerede pittens autoværn.


Og så lige et adendum. I dag blev jeg helt sikker på, at jeg skal være VIP someday. På Jyllandsringen bliver sådanne hot shots nemlig kørt rundt på banen i denne her.
En gul custom New Beetle-limosine! Det bliver fandme ikke meget mere street!

You know my name

I forlængelse af forrige indlæg, så er der sq kommet billetter i hus til, denne herre i Vega den 21. august:

For dylan (for at bruge et singleton'sk udtryk) hvor bliver det dog fedt!