Edut does Hawaii: Tid til at kigge på skyer

Nogle gange er det bare helt vildt rart at have tid nok til at lægge sig ned i en hængekøje og kigge på skyer.

Denne her starter med at ligne Jylland, så bliver den til et hjerte og til sidst en kanin der svæver opad... Eller hvad du nu kan få den til at være.

Nogle gange er det også skønt, at andre har tid til at sætte sig ned og kigge på en dagdrømmers optagelser af noget så banalt som skyer.

/Edut

Edut does Hawaii: Hang Loose

Har ikke været så flittig med at poste de sidste par dage. Har brugt tiden på at holde ferie og nyde stedet og selskabet...

Her dog lige et billede fra vores tur ud på en aktiv vulkan i går.

Håndtegnet jeg - meget elegant - smider, er det hawaiianske "Hang Loose" symbol.



Tag det roligt, vi når det nok... Alle bruger det i flæng - gotta love this place!

/Edut

Edut does Hawaii: At svømme med pilskadder

Afslapning og snorkeldykning. Det var hvad dagen i dag var helliget, og efter en lille køretur på en 20-25 minutter befandt vi os henad 9.30 tiden ved et resort, hvor der var anlagt en kunstig lagune. Her kunne børn, under opsyn af forældre dasende i liggestole, lege i det lave vand, og de lidt ældre unger kunne muntre sig med at snorkle rundt i og udenfor lagunen.


Jeg har aldrig prøvet at snorkle før, men oplevelsen var helt fantastisk. Selv ude på en god meters dybde begyndte de at dukke frem. Hele person(!)galleriet fra "Find Nemo" og hundredevis af farvestrålende fisk i alle slagser. Lige fra Humu Humu'er til sergentfisk og pufferfish. Og lige pludselig, ud af ingenting var de der. Pilskadderne. Nede ved bunden, skvulpende frem og tilbage med strømmen, plaskede ca. en meter store havskilpadder rundt og ledte efter mad. To af dem hyggede sig i laguneåbningen, og var det ikke fordi havskilpadderne er fredede på Hawaii og ikke må forstyrres, kunne jeg have rakt hånden ud, og forsigtigt aet det mærkværdige fortidslevn - med egen etværelses på ryggen - på skjoldet. En KÆMPE oplevelse.

Tilbage på stranden var der dømt afslapning og solbadning. Middagssolen bagte, og som skandinavisk blegfis var Edut sikret en mellemsvær forbrænding. Selvom jeg var iført faktor 60.000, var det kun et spørgsmål om held der afgjorde, hvorvidt jeg vandt en 1., 2., eller 3. gradsforbrænding med hjem. Søster og svoger havde efter syv måneder på øen efterhånden oparbejdet en imponerende læderhud, og en sammenligning af rygge var lige til at tude over.

Da vi henad eftermiddagen var godt brankede og gennemvarmede, begyndte vi at overveje at tage hjemad, men da vi skulle til at forlade stranden, var der lige en af de skjolede fætre der ville sige farvel. Og det skulle den da have lov til.

Aww... Må jeg godt tage den med hjem? Må jeg ikke nok?

/Edut

Edut does Hawaii: Hapiness comes with a 4WD

Well. Det blev så søndag på paradisøen, og vi besluttede os for at det var tid til, at Edut skulle tage hjemmets firhjulstrækker for a spin. Forudgående havde jeg erhvervet mig et internationalt kørekort, så intet lå til hinder for, at den grå jeep skulle lide under mine kyndige Berlingokøreregenskaber.


Turen gik østover og opad. Vi skulle besøge Eric og Hillary, der er en del af familien langt ude. Erics familie emigrerede til USA for mange år siden, da han var en purung knejt, og i dag er han i halvtredserne og gift med hawaiianske Hillary. Sammen bor de i deres egen lille bid af paradis. Et afsidesliggende træhus på et bjerg, hvorfra de driver deres egen kaffeplantage i junglen. De 1000 acres de råder over dækker både over kaffefarmen, ejendommen - der spartansk er holdt i råt træ - og store græsareler, hvor vegetationen er frodig og alverdens træer og planter stortrives.
Jeg blev forelsket i huset og dets indretning fra første sekund jeg trådte indenfor. Fra højtalerne, surret fast under loftet med løkker af hampreb, lød klassisk klavermusik, og overalt changerede træsorternes nuancer hinanden. I det ene at husets to store rum fandtes parrets soveværelse. Fra den hævede himmelseng var der gennem panoramavinduerne frit udsyn til palmer, bjergtoppe og frodighed all over the place. Sikke et syn at vågne op til.

Selv toilettet - beliggende i et lille "skur" bag hovedbygningen - var holdt i træ og naturmaterialer. Måske det eneste sted i hele verden, hvor jeg vil argumentere for, at en skildpaddelampe med lys i skjoldet rent faktisk ikke er stilforvirring og kitch!


Vi fik en længere rundvisning på området, hvor vi blandt andet så hvordan de dyrkede orkideer. Planterne lod de spire udaf palmestammer, og senere blev de smukke blomster flyttet ind i et væksthus og plantet over i seperater planter. En krævende proces for at imødekomme den storsnudede faunas krævende levebetingelser.

Resultatet var da også ganske imponerende - selv for os uden nogen som helst hang til den slags bevoksning i hjemmet!


Under vores sightseeing rundt på grunden og i det nye kaffemølle-byggeri, havde skyerne sneget sig ind på os, og derfor var det lækkert at kunne fyre op i brændeovnen da vi kom inden døre igen. Det stod nevøerne for, og det kan NOK være at David lige voksede en 10-12 centimeter, da han fik lov til at rengøre ovnen og lægge brænde på. Selv Lukas måtte overgive sig, da han fik lov til at tænde med en rigtig lighter. Stor var ærgelsen, da motorikken ikke var helt samarbejdsvillig. Til gengæld havde vi to dedikerede bålpassere resten af eftermiddagen.


Sidst på dagen gik turen ud i plantagen. Noget Edut havde glædet sig PÆNT MEGET til. Her blev jeepsvinet nemmelig slået på 4 Wheel Drive, og så blev der ellers klatret rundt på bjergskråninger og hullede veje. Den fik edderrødme noget Rebekka rundt i svingene, til stor begejstring for passagererne, der følte sig ganske trygge ved kørslen.

Det virkede jo heller ikke som om at føreren af bilen havde brug for at kompensere for manglende vildskab i hverdagen, og det var ikke så mange diabolske latterbrøl der kom fra forsædet, eller...

Vel hjemme hyggede dem der ikke var gået til grunde under kørslen sig med en kop kaffe og lidt hjemlige sysler. Blandt andet blev en udmærket hjemmeside tjekket ud, og moren fik mulighed for at dementere alle udsagn der måtte florere om hende ude på indernettet.

Undertegnede gik, efter flere forsøg på at sige "Humuhumu nuku nuku apua'a" iført snorkel og dykkermaske, pænt kold på sofaen i en blanding af efter-jetlag og bjerglufts-træthed. Morgendagen byder på rejsens første strandtur med tilhørende snorkeldykning. Oh Yeah. Life is gooooooood.

/Edut

Edut does Hawaii: Tour de nordkysten

Hvad skal man da også med søvn.

Klokken var ikke blevet otte, før to styks nevøer på henholdsvis fire og syv år mente at vi skulle op. Og når den slags er bestemt fra sådan side, så står det sjældent til at ændre.

Derfor: Træt legeonkel i gang fra morgenstunden, og så gik turen ellers afsted i den lejede Dodge Minivan op til nordkysten af Big Island, hvorpå vi bor, til sightseeing og en hands-on indføring i øens noget variede klima.

De fleste kan huske filmen "Jurrasic Park", der i 1993 fyldte biografsale med det hotteste hotte inden for CGI og computeranimation. Jeg mener at det er åbningsscenen, hvor den glade familie - lykkeligt uvidende om deres nært forstående skæbne - flyver i helikopter ind over onkelens syge, geniale freakshow; Dinosaurparken. Denne scene er, ligesom store dele af filmen, optaget på Hawaii, og det var skægt at stå og betragte stedet. Hvor meget af øen er gold, eller visse steder med spredt vegetation på den bevoksede lavagrund, er resten den smukkeste frodige regnskov. Sådan var det her, og vue'et var ret så ubeskriveligt.


Herefter gik turen ned til byen, hvor der vankede frokost, men det blev også til et smut omkring et mindesmærke for Hawaiis første konge - King Kamehameha - der mest af alt lignede en gul-hættet negersmølf i g-streng. Jaja, der er sikkert også nogen der får sig en ordentlig griner over HKH Grethemor derude i verden.
Dog lurer farer om hvert et hjørne på disse kanter. Således var palmerne på stedet udstyret med nedenstående advarselsskilte:

Da det for tiden er hval-sæson på øen, tog vi herefter ud til en nedlagt havn, der tidligere var blevet brugt til afskibning af sukkerrør til fastlandet. Produktionen af sukkerstadset har været nedlagt siden midtfirserne, så i dag bruges den lille havn nærmest kun af snorkelfolket. Vi fik ikke spottet mere end et par hvalsprøjt, til gengæld morede ungerne sig med de meterhøje bølger der slog ind over havnen. Lukas mente at han med sit karma-karate kid-agtige yogatrip kunne bestemme bølgernes kraft, og mindstemand David gjorde hvad han kunne for at sabotere storebrors leg med elementerne af frygt for at blive skyllet til havs. Jaja, tror efterhånden at Edut-navnet er en garant for en vis portion strangeness...


Hjemturen gik forbi den lokale Bilkaklon, Foodland. Her var, som det sig hør og bør den slags steder, det hele til den halve pris. Eneste lyspunkt i denne forbrugsfælde af snurrende kølediske og færdigpakket kitsch var stedets indkøbsvogne. Her har man virkelig set lyset, og en ellers kedelig indkøbstur blev hurtigt forvandlet til en motorsportsevent, der kunne få selv Paris-Dakar til at ligne et forkølet Bjergkøbing Grand-Prix. Her har vi co-driver Mads i intens jagt om førstepladsen ned gennem rækken af rengøringsmidler. Det er ikke et gab, men en gispen efter vejret! Agtigt.

Såvidt random thoughts for denne gang.
/Edut

Edut does Hawaii: Så kom vi endelig til øen

Knap 48 timer undervejs. En overnatning i Frankfurt. Elleve timer i fly halvejs rundt om kloden, hvorpå vi atter ventede seks timer i San Fransisco og sluttede med en lille fem timers tur ud til Kona, Hawaii.

Om der er varmt? Njaa... Her er faktisk ret køligt om natten. Til gengæld blæser det en del. Nevøerne stod klar med blomsterkranse, men det gjorde kun lige knap så meget indtryk at få besøg fra Danmark, som det gjorde at få lov til at køre ræs med mormors trolley op til parkeringspladsen.

I morgen står den på rundtur i omegnen og klimatisering (det modsatte af afklimatisering), for efter at have været i gang i 31 timer ligner man sq noget fra en Rolling Stones turné.

Men aloha og g’nat. Mere følger.

/Edut – bleg men grim. Nu med mor.

Edut does Hawaii: Frankfurt lufthaven fredag kl. 9.10

So far problemfrit.

Min kære moder har klaret ikke at blive væk, smide pas og papirer fra sig og undgået blodpropper og andre stressrelaterede ubehageligheder.

Jeg selv har overlevet turen til Frankfurt med en mildest talt febrilsk 62-årig, der øjensynligt er opsat på at skabe nye venner på det meste af kontinentet. I hvert fald er det ikke nok at spørge høfligt om vej. Nej, der skal gerne tales frem og tilbage i 10-15 minutter og det ender ofte med at de stakkels taxachauffører, lufthavnsbetjente og hotelportierer står tilbage med et forpint udtryk i ansigtet, efter en minutiøs gennemgang af hendes rejseplan på et britisk engelsk, der får en til at undre sig over, at hun ikke bare tager konsekvensen og skifter navn til Mrs. Buckét (lady of the house speaking!).


Efter en tre-fire check-ins af forskellig karakter, sidder vi nu i gaten, og venter på at vi får adgang til den ENORME flyver, der skal være vores hjem de næste elleve (!) timer på turen over atlanten. Moder Edut er gået i sudoku-mode, der sammen med en lind strøm af Look Light, udgør hendes eneste faste holdepunkt i dette inferno vi kalder ”turistrejsen”.

Det er allerede underholdende, and we’re just getting started.

Tanker herfra og til jer derhjemme. Jeg håber at vejret i Danmbark forbliver gråt de næste fjorten dage, så jeg rigtig kan hovere, når jeg kommer solskoldet hjem.

/Edut

Hawaii Five-O

Så er der en uge til at Edut sætter kursen mod sol, sommer og sydlige himmelstrøg. Nærmere betegnet Kona/Big Island, Hawaii.


Fjorten dages afslapning, legen med nevøerne, strandture og udflugter til regnskov, vulkaner og hval-spotting. Det bliver en helt og aldeles fantastisk oplevelse. Glæder mig også enormt til at se min søster og svoger, der flyttede til øen sidste sommer. Såvidt muligt vil jeg forsøge at opdatere edut.dk nogle gange dernede fra.


Den 21. januar, der er min søsters fødselsdag, skal vi med en båd ud og se efter hvaler. Op til mange forskellige hvalarter trives i havet omkring Kona, og januar måned skulle være noget nær perfekt for at spotte giganterne lege i bølgerne. Desuden boltrer Flipper og hans venner sig også derude i det blå, så dem håber jeg da også lidt at se, så længe de holder sig i vandet.

Aloha - Hawaii here I come!