Is it a bird? Is it a plane? No! It's Super Dut!!!

Enjoy!

På vej videre

I morges vågnede jeg op med alt mit tøj på i sofaen. Fødderne, stadig indpakket i sko, dinglede ud over armlænet, og min mund smagte som om et lille dyr havde lagt sig til at dø derinde.

Onsdag, torsdag, fredag, lørdag. Alle dage er endt i en mindre sump af social hygge og alkoholisk fortrængning. Et ikke helt ueffent middel til at komme videre.

For det er det jeg skal. Videre. Finde rytmen i mit nye liv og min nye livsstil.

Såeh - jeg ringer nok en af dagene for at høre om DU vil med på druk...

Dumpet

Da jeg for lidt over et halvt år siden gik med til at flytte sammen med min kæreste, var det fordi jeg troede på at det skulle være hende jeg ville dele mit liv med. Blive gift med. Få børn med.

I går blev jeg dumpet.

Kærlighedens væsen er forbandet uforudsigelig. Gennem længere tids modgang har jeg gjort alt hvad der har stået i min magt for at holde på hende, forholdet og min drøm om et liv med hende.

Det var ikke nok.

Hun elsker mig, men er ikke forelsket i mig. Vores venskab er stærkt og givende, men derudover har vi kun problemer. Et parforhold bliver det i hvert fald ikke til uden at store ændringer på det personlige plan var nødvendige.

Men det er ligegyldigt.

Beslutningen blev truffet i går. I dag er jeg i Odense og hos venner og familie. Sygemeldt fra arbejde og uden nogen idé om hvordan mit kommende liv vil forme sig. Jeg vil ikke gå ned på det her. Jeg vil overleve som det følelsesstyrede menneske jeg er. Det må jo lykkes.

At blive elsket.

'I used to be your rooster but now I'm just one of your cocks'

Sådan synger 64-årige Mick Jagger i 'Rough Justice' fra seneste Stones-skive 'A Bigger Bang' - og det er sq skarpt - knivskarpt.

Det samme kan desværre ikke helt siges om koncerten i går i Forum Horsens. Lyden var god, scenen imponerende, effekterne uden sidestykke og backingbandet fremragende.

Men Stones var blevet gamle. Meget gamle.

Eneste undtagelse var en Mick Jagger der virkelig gav den gas. Her taler vi om dansetrin der til tider mindede om Star Wars Kid møder MJ. Resten af bandet virkede ekstremt døde i sværen. Coconut-Keith spillede den værste lead jeg har hørt i lang tid, og bedre gik det ikke med Ron Wood, hvis slide-guitar var både falsk og amatøragtig. I mine ører bar koncerten præg af slidegigt i de hårdt prøvede Stones-hænder, og et band der efter denne turné vil pleje deres eget rygte i musikhistorien bedst ved at lukke og slukke.

Bevares. Efter en seks-syv numre var Rolling Stones da oppe på et niveau hvor det bestemt var til at høre på, men på det tidspunkt havde jeg selv fået nok af at stå som kvæg blandt 85.000 comeback-hippier, og resignerede til øl og kebab nede bagerst. Her måtte man tænke sig til hvordan scenen så ud, og leve med en to-tre overlappende forsinkelser i lyden fra de mange højtalertårne. Hvilken arrangør er det, der synes at det er rimeligt at tage en plov for sådan en oplevelse? Der var jo slet ikke plads til alle, der hvor lyden var god. Pfffffhhhhh...

Jeg er glad for at billetten var gratis, og jeg er også tilfreds med at have set koryfæerne med egne øjne (eller, tæller storskærm her?), men for mig blev det aldrig helt godt eller stemningsfyldt. Dagens anmeldelser er dog overvejende gode, men det tror jeg nu godt jeg kunne have forudset.

/Edut, endnu engang på den modsatte side af kritikerne