Den kreative fødselsdagsudfordring

Hvem skulle have troet det?

Om små tre uger fylder J A K O B L O G 2 år, og det skal fejres!

Derfor udskriver jeg fra dags dato en konkurrence om at forfatte den bedste fødselsdagssang til dagen. Melodien vælger du selv, den skal bare være til at synge med på, og det er også fuldstændig op til dig om teksten skal være lalleglad, kritisk, hyldende eller noget helt fjerde!

Vinderen offentliggøres på selve dagen d. 11. august, og vedkommende vil blive præmieret med en EDUT.DK-relateret præmie, et æresbevis og måske endda en bette podcast af undertegnede i fri arytmisk udfoldelse!

Forslag kan indsendes til denne emailadresse.

Atter harmoni i Edutland

”Don’t let me get me” sang P!nk tilbage i 2001, og det er nogenlunde det samme der gør sig gældende når jeg bliver ladt alene for en tid.
Fra et liv i harmoni, med relativt tjek på sagerne og faste rutiner, skifter jeg som en anden Mr. Hyde til en rodende drukmås, der lever om natten og sover til langt op af dagen.

Har jeg bare mit eget selskab, lukker jeg mig inde, og er jeg så asocial som man overhovedet kan være. Jeg får ingenting lavet, bruger hele dage – ja uger – på absolut intet og jeg sviner og roder omkring mig. Også alle gode madvaner ryger en tur. Enten lever jeg af ingen mad og masser af øl, eller også står der junkfood på programmet. Jeg har netop gennemlevet en af disse perioder.

Efter Roskilde var kæresten rejst på ferie i et par uger, og jeg var derfor overladt til græsenkemandtilværelsen (wow, langt ord hva’?), og da prinsessen i går vente snuden hjemad, skulle jeg derfor ordne en hytte, der lignede en sønderskudt forstad til Beirut. Det gav mig også lejligheden til at gøre status over konsumering i perioden. Det første indkøb (post-Roskilde) talte rejemadder, gode oste og frisk frugt. Herefter overgik levestandarden til knækbrød med leverpostej og rejeost og betalt middag hos vennerne på Byens Burger. For at holde væskebalancen på plads krævede perioden noget der ligner 4 flsk. vin, 2 flsk. vodka, 1 flsk. Kaluha og en endeløs række af dåsebajere. Og fik jeg lavet alt det jeg havde sat mig for i min lille herre-ferie? Gæt selv.

Nu er vi så atter to i hytten, og fred og harmoni er genskabt. Jeg har fået løftede øjenbryn for de ting jeg har glemt og ros for de ting jeg har husket – og det passer mig sq egenlig meget fint. For første gang i lang tid lå jeg i går i min seng inden midnat, og jeg føler mig nærmest som et uudtømmeligt energibundt i dag.

Er der andre end mig, der transmogriffer sig om til en alkoholisk bums når i kører solo for en tid?

EDUT.DK - en personlig social blog

Ved hjælp af dette værktøj, kan man nu få et bud på hvor personlig ens blog er. Som om det kunne undre nogen ligger EDUT.DK godt repræsenteret i feltet af egoist-bloggere med hang til det sociale:

Tak til genstart.dk for linket.

Ayacaramba. Har inviteret til spontan-fest i græsenkemands-hytten i aften, og det ligner en libanesisk forstad efter et luftangreb. Må hellere se at få bugt med opvask og oprydning...

Mangler du et link-banner til EDUT.DK?

Ville det måske ikke pynte på din side? Jo, det tror jeg vistnok...

Kodestump:

<!-- BEGIN EDUT.DK CODE --><center><a target="_blank" href="http://www.edut.dk"><img border="0" src="http://www.edut.dk/uploaded_images/Trusse-banner-775490.jpg" width="468" height="60" alt="J A K O B L O G"></a></center>
<!-- END EDUT.DK CODE v1.0 -->

Roskilde Restrospekt (Selvsvingswarning!)

---
Disclaimer: Dette indlæg har været et stykke tid undervejs. Jeg håber det, på trods af den manglende nyhedsværdi, kan læses til fornøjelse for nogen.
---

- ”Alle dem med HT-klippekort kan gå foran køen og ind ved den røde container,” brølede en orange vest ud igennem megafonen. Sjældent har jeg været så glad for mit gemme-tilsyneladende-ubruglige-ting-gen, som på festivalpladsens station. Mig udenom flokken og ned til det ventende tog. I Roskilde by ventede en regionalfrækkert på perronen, og ved Ib om jeg ikke også fik en siddeplads hele vejen hjem.

Vel hjemme har der så været tid til at tilbagetænke den sidste tids begivenheder, og pille highlights fra nedture og vice verca. Alt i alt var Roskilde jo fed. Hvordan kan den andet: Godt vejr, god musik, gode mennesker og rigtig god stemning. Roskilde Festivalen er et godt og gennemprøvet koncept, der nu smægter sig i en pøl af overskud i en sådan grad at oplevelsen for hvert år kan raffineres yderligere. Som i år med en badesø og et in-camp put-and-take anlæg!
At det så derudover er en ideologisk højborg der sender overskuddet direkte mod humanitære fokus, gør jo kun historien endnu mere lyserød. Således var det i år Cambodias hårdt ramte børn der kunne nyde godt af flaskepant og overskud fra svedende hotdogs, og lejrens kampråb blev da også hurtigt til: ”Bund for Cambodia!” – Det skulle jo nødigt hedde sig...

Musikalsk toppede jeg jo som forventet allerede torsdag. Jeg var taget til Roskilde for en koncert. Der var ikke noget før, og intet efter. Jeg tilbragte torsdagen i mild eufori, og sammen med mit band – de bedste gutter jeg er rendt på længe! Det var rock n’ roll lige fra morgenstunden, hvor jeg efter knap 3 timers søvn indtog festival-radioen sammen med Dust N’ Bones-drengene, spillede en tømmermandspræget ”Patience”, tørrede en publikums-fan i trivia-viden og skred efter at vi havde jagtet en fyr i abe-kostume rundt i hele backstage-området...
Så var der øl i lejren og vi-mangler-både-ghettoblaster-og-guitar sing-along til de gamle hits, eller, well... et forsøg på.

Koncerten. Svært at beskrive. Uvirkeligt at se manden så tæt på. Jeg føler jeg kender ham så godt. Kunne forudsige hver enkel bevægelse, hver ny sang. Kunne genkende bandets interaktion og vidste hvordan publikum ville reagere. Det var som om jeg havde været til koncerten tusinde gange før, og alligevel var det en unik oplevelse. Det var stort. Rigtig stort.

Efterfølgende har jeg ikke kunnet lade være med at blive forfærdelig irriteret over anmeldere der på forudindtaget facon har rakket koncerten ned. Mange af anmeldelserne er direkte usaglige og fyldt med faktuelle fejl, resten er skrevet på udtalte forkerte forventninger. Ligeså blev jeg i min lejr mødt af 30 stirrende ansigter efter koncerten, der konfronterede mig med spørgsmålet om, hvad min ”dom” over koncerten var. Hvor meget paria tror I man føler sig, når man som den eneste har nydt et fantastisk show, som man har glædet sig til i månedsvis, mens resten af folket bruger vendinger som ”dårligste koncert på Roskilde – nogensinde” o. lign?
Læser man sjovt nok efterfølgende de mange fan-reviews som hurtigt popper frem på nettet, så får man et billede af en koncert, der ganske vist kunne have været bedre, men som leverede en solid hitparade udført af et teknisk dygtigt og yderst velspillende band samt en forsanger i STORform. Jeg kan ikke lade være med at synes det er lidt tosset. Well, here are the facts:

• Det var ikke (udelukkende) Axls stjernenykker der gjorde at de gik på kl. 22 i stedet for 21 som annonceret. Indtil programmet blev offentliggjort har tidspunktet været angivet som kl. 22 alle steder – inkl. i bandets eget program. De var ganske enkelt ikke korrekt informeret fra festivalen. Derudover var festivalens Security ikke gode nok til at få fjerne de paparazzi-fotografer der stod blandt publikum, i vagt-gangene og befandt sig andre steder på pladsen. Et band der forsøger sig med et comeback i en mediemodvind på en halv pelikan, skal være meget påpasselige med hvordan deres PR styres. Er det ikke forventeligt at de ikke har lyst til at gå på før deres krav til hvem og hvornår der fotograferes er mødt? Det synes jeg.

• W. Axl Rose har altid været et arrogant røvhul. En del kan tilegnes den ”bipolar-disorder” han er diagnosticeret med, og som han benytter en hver lejlighed til at selvironisere over (”This show is dedicated to all those who have the potential to become as fucked up as I am” – W. Axl Rose, Roskilde, Denmark 29.06.2006). Derudover ville folk først blive arrige hvis han pludselig viste sig som en sød og blød person. Han er rockstjerne goddammit! Han kan tillade sig alt, om det så er at tæve Tommy Hilfiger, bestille et backstagerum stoppet med blonde modeller eller efterlade bidemærker i benet på en svensk hotelvagt (”I didn´t expect the Swedes to have good taste, but I expected them to taste good" – W. Axl Rose, Helsinki, Finland 05.07.2006).

• Hvorfor går folk ikke bare? Roskilde festivalen er jo en gigantisk størrelse. I ugen den kører indtager den pladsen som danmarks 5. største by! Der sker hele tiden ting på de 4-5 andre scener samt over hele resten af pladsen. Hvis Guns koncerten var så vederstyggelig, så forstår jeg ikke hvorfor jeg – og min ikke-festivalblære – skulle kæmpe i over en halv time for at komme væk fra området omkring Orange Scene efter koncerten.

Alt i alt synes jeg de bidske domme og anmeldelser er noget pjat, og jeg har besluttet mig for ikke at tage dem seriøst. Det er nemt at sparke til nogen der ligger ned og nemt at dømme en mand der har sin egocentricitet samt halvdelen af pressen imod sig. Jeg fik hvad jeg kom efter. And now to something completely different.

Spoken Word-teltet hvor jeg arbejdede som vagt var en kæmpe succes. Blandt andet trak den aldrende charmeur og sexist (tihi) Jørgen Leth fulde huse. Det var inklusive de ti betjente Roskilde Politi havde sendt for at sørge for at grupper af feminister ikke forvoldt manden og hans tilhængere skade. Jeg selv overværede ikke den veloplagte eks-kommentator, men jeg fik fornøjelsen af andre koryfæer, som Rune T. Kidde, Morten Ramsland m.fl. og blev gejlet godt op af poetryslam og mærkelige happenings. Kunstnerne var virkelig på og publikum med. Til næste år er der allerede nu planer om at udvide scenen og mulige optrædende står i kø for at komme til at få tid foran mikrofonen. Godt gået Højskolerne!

Til sidst.

Fimir: Agregat udformet af billigøl hængende fra campingpavillion i en doneret festival-BH. Fimiren velsigner lejren med fred og glæde, og sørger for at eventuelle destruktive kræfter holder sig væk. Og måske også svenskere. Fimiren har den geniale egenskab, at sidder man alene i lejren, har man i den altid en at skåle med. Den sidste der forlader lejren for i år, skal knappe fimiren op og drikke den. Ikke at forveksle med fimir.

Tak for Roskilde – den bliver svær at slå...