Roskilde Update #1
Indtil videre er festivalen end ikke startet. Kun warm-up - et koncept udviklet for at koere hypet om de "fede" lejrpladser yderligere i vejret og for at opgradere oelsalget - er hvad Roskilde byder paa indtil videre.
Atter engang ligger jeg i D. Et anonymt bogstav, der i Roskilde-terminologi indikerer, at jeg er centralt placeret, med ganske kort til livsfornoedenhederne som: Orange Scene, toiletter, mobilopladning og varm kaffe. Hvad jeg ikke havde regnet med, er dog at stort set alle jeg kender, inklusive folk fra hoejskole, DJH, band m.fl. ogsaa ligger i, eller taet paa D-omraadet. Det er jo perfekt.
Eneste musikalske islet paa aarets festival, har for mit vedkommende vaeret math-rockerne Menfolk, der taeller guitar, trommer og to basister. Det var tungt, teknisk og kompliceret musik, der langt fra faengede mig. Efter adskillige rygskub og en storsvedende 16 aarig der som en fjeder hoppede op og ned bag mig, og dermed lod hans fedtede leverpostejsfarvede garn regne ned i boetten paa mig, valgte jeg at resignere, og drog mod skate-scenen for at se VM-kampen mellem Ghana og Brasilien blive floejtet af. Her teamede jeg op med ex-bloggeren LaQuack & veninde, og senere stoedte Runken til. Resten af aftenen boed som den foregaaende paa oel, Kim Larsen sange og en smaakoelig aftenvind iblandet sporadiske byger.
Min lejr er rar. Soede mennesker all over the place, og noget stoerre end den jeg boede i sidst. Foernaevnte guitar og en udpraeget imoedekommendehed, har de sidste par aftener resulteret i et gaestebud paa 30+ mennesker under de to sammensurrede pavilionner. Hyggeligt? Det tror jeg nok.
Nu er der efterhaanden kun ganske kort til at min Roskilde 06-moment kommer. Guns paa Orange, og efter et par eskapader i Stockholm - der blandt andet efterlod en hotelvagt med bidemaerker i benet - er Mr. Rose & Co. nu efter alt at doemme paa vej mod Danmark. Jeg glaeder mig som en lille vild. Som prikken over i'et er Dust N' Bones inviteret i festival-radioen i morgen kl 10, hvor vi skal fortaeller rock n' roll-roevere, og jeg - i kraft af at jeg besidder bandets stoerste trivia-viden - skal battle paa Guns-knowhow mod festivalgaesterne. Det skal nok blive fantastisk maerkeligt.
Well, saaledes nyvasket og med hjertet lettet, vil jeg nu drage ned i lejren, skaale med Fimiren (forklaring foelger en af dagene) og se om folk er kommet op.
/Festival-Edut








