J A K O B L O G

Min gode ven David og jeg har en tradition. Cirka en gang hver anden-tredje maaned moedes vi for at flanere. Det eneste det kraever er godt humoer, gode ben, penge paa lommen og masser af tid.

Vi starter altid ud uden planer, men som dagen skrider frem, ender det med at vi faar tiltusket os oplevelser, saa man efterfoelgende taenker tilbage paa det som: - "jamen, det maa da have vaeret noget jeg har oplevet over en hel uge".

Loerdag stod den atter engang paa flanering, og vi havde i forvejen gejlet hinanden serioest op med sms'er omkring hvor meget vi hver isaer glaedede os og havde brug for dagen.

Vi lagde ud paa Cafe Bankråt hvor en solid svaervaegterbrunch blev serveret, komplimenteret af raa maengder af appelsinjuice og kaffe. Henover graesk youghurt og carpaccio fik vi catchet up og sat svar paa eventuelle spoergsmaal i forhold til kaerligheden, karriereren og kongeriget.

Saaledes maette og vederkvaegede drog vi mod Statens Museum for Kunst, hvor vi paa et flashet pressekort tiltvang os adgang til udstillingen "Matisse &" - en hybridudstilling der ud over den naevnte kunstmaler ogsaa indeholdt vaerker af videokunstneren Jesper Just, fotografen Aino Kannisto og installationskunstneren Malene Landgreen. Vi agerede smagsdommere i smaa to timer, og fik paa bedste 'billedkunst-i-gymnasiet'-vis hevet nogle halvperfide tolkninger ned over samtlige udstillede bedrifter.

Rumsteren i maveregionen boed os at soge mod kaelderlokalerne ved siden af Arbejdermuseet i Roemersgade, der stadig staar som de gjorde i 1892. Her har prominente fanesvingere som den herre Lenin indtaget frokost, snaps og den nu hedengangne men i bedste retrostil genfremstillede stjernepilsner. Aldrig har en pariserboef - med det hele - smagt saa godt. Og mens vi skaalede i "Havstryger" forestillede vi os hvordan vi tog del i en scene fra DRs Kroeniken.

Fem minutters vandring ned af Gothersgade bragte os til Jazzcup, hvor Soeren Kristiansen Trio, bestaaende af; Soeren Kristiansen, Thomas Ovesen og Alex Riel, denne eftermiddag hang ud og jammede for det lille eksklusive publikum. Selvom tromme-koryfaeet Alex Riel er paa vej mod det 70 er han stadig - saa at sige - paa stikkerne, og man maa give ham at der er en grund til at han har spillet med stort set alle inden for branchen. Laekker swingende jazz nydt i selskab med stempelkaffe og pebernoedder. Perfekt.

Rundt om naeste hjoerne taarnede Cinemateket sig op, men et hurtigt vue over programmet gav ikke den oenskede bonus. I stedet ringede vi 118 for nummeret paa Empire bio, hvorved vi kom i kontakt med en yderst venlig og meddelsom metroseksuel medarbejder, der lige maatte yde den ekstra service (formedelst kr. 9,95/min) at fortaelle os at "...vi da skulle se Harry Potter - den var nemlig bare saaaaa god". Da vi jo var underlagt principper om at lade os overraske af verden, kunne det jo ikke vaere anderledes, og efter at have formoeblet en mindre formue paa Haribo-produkter indfandt vi os i de roede plyssaeder til "Harry Potter og flammernes pokal". Fin film, godt lavet og bestemt ikke egnet til mindre boern.

Paa Noerrebro findes der op til flere lumske veje i hegnet - men den helt rigtige svinger utvivlsomt ind forbi Oelbaren i Elmegade. Her noed vi stedets ikke-ryger politik sammen med Oelfabrikkens Juleale. This could be the beginning of a very beautiful friendship...
Efterhaanden som Oelbaren blev stuvende fuld fortsatte vi - efter den obligatoriske post-oel shawarma - flaneringen over til Understellet, et halvskummet sted der byder paa hoej rock n' roll og den stoerste samling af Jack Daniel's kitsch i miles omkreds. Her fik vi foerst bank i bordfodbold af nogle vildt fremmede, hvorefter vi fik bank i pool af nogle andre vildt fremmede.

Herfra maatte David resignere og deres udsendte hooke op med en ny crowd til fri dans og fadoel paa Cafe Vertigo til den lyse morgen.