torsdag, december 22, 2005

Doctor, do you think she'll make it?

That's it - Nu ryger den skide computer til reparation!

Bær over med en svingende opdaterings-frekvens det næste stykke tid.

lørdag, december 17, 2005

Julekortet 2005

Til: Alle Edut.dks laesere

Fra: Jakob



Kaere venner,

Endnu et aar er ved at vaere gaaet, og som kotumen er i det lille land hoejt moed nord, lukker vi os inde med en kop the og en smaakage og nedfaeller aarets vaesentligste begivenheder paa en lille lap papir, klistrer et stilliseret billede af monarken i hoejre hjoerne og lader de roedklaedte sendebude halse igennem slud og sne, for at vores naermeste kan laese at vi har det godt og oensker dem en glaedelig jul.

Nu er jeg jo, uden overdrivelse, en betaenksom person, saa med omtanke for mig selv og Post Danmarks morgenfriske bude, taenkte jeg at jeg ville springe mellemledet over og publicere mit julekort online. Bevares, upersonligt hoerer jeg der hviskes i krogene, men lige dele dovenskab, hang til at udforske teknologien og haab om at slippe for en hoejre haand lammet af skrivekramper har i aar vundet. Men hvad skriver man saa? Nogle gaar ud fra devicen om at "less is more" og sender zen-agtige hvide julekort, hvor der knap nok staar andet end afsender, modtager og et elegant "glaedelig jul". Andre derimod, ser det som aarets chance for at udbasunere en lang raekke haendelser sket i de forloebne fire kvartaler, i haab om at modtageren skal taenke: "Det er ligegodt aergeligt at hun ikke blev forfatter, saa godt som hun skriver!". De remser minutioest op hvem der er doede, gravide, har faaet nyt job, undergaaet bypass-operation, skiftet skole eller for tiden bliver behandlet hos en meget dygtig ergoterapeut ved navn Trine. Disse julekort kan let blive for meget, og ende i en endeloes ordflom hvor meningen gaar tabt, selviscenesaettelsen skinner igennem og juletanken naar at futte afsted inden det sidste punktum endelig faar lov at betraede scenen.

Naamen, nok meta-julekortsskrivning fra yours truly. Faktisk har jeg ogsaa med dette indlaeg noget paa hjertet - og jeg vil forsoege at aflevere det ude at falde i hverken zen- eller wannabe-forfatter(!)faelden - tilgiv mig dog hvis jeg falder i sidstnaevnte og vid at jeg har proevet at lade vaere.


Det sidste aar har vaeret saerdeles begivenhedsrigt for mig. Jeg kan faktisk ikke huske et aar hvor jeg har vaeret igennem saa mange facetter af foelelsesregisteret paa en gang. Det har budt paa det helt store Party-mix af glaeder/sorger, lykke/ulykke, stress/ugidelighed, ensomhed/tosomhed you name it. Hvad ville vaere mere naerliggende end at bruge edut.dk-indlaegene som udgangspunkt for en lille aarskavalakade.

En boelge af doed skyller ind over sydoest-asien og oedelaegger julehyggen i december 2004, og denne begivenhed saetter danskernes velvilje og naestekaerlighed paa proeve. Det vaekker en masse tanker om livets skroebelighed og menneskets utilstraekkelighed i mig, og i januar maaned bevaeger jeg mig doesigt rundt i Aarhus, laver mine opgaver paa journalisthoejskolen, elsker mit kollektiv og min kaereste og foeler at jeg lever i et vakuum der paa en eller anden vis holder mig tilbage fra at leve helt.

I marts kommer bruddet med min kaerste. Det har vaeret under opsejling laenge og vi har kaempet en opslidende og paa forhaand afgjort kamp. Vi taber endelig og lader hinanden komme videre, "If you love somebody set them free" som en klog mand siger. Mine prioriteter aendres med et og verden virker stor og skraemmende. Jeg hanker op i mig selv og forsoeger at stive mig af til den naert forestaaende Panikdag paa Journalisthoejskolen, hvor slaget om praktikpladserne fra februar skal staa. Jeg foeler mig godt rustet og selvtillilden er i top.

Panikdagen kommer, og i en besaettelse af at faa den helt rigtige praktikplads taber jeg alting paa gulvet og traekker mig ud af raeset for at tage orlov som en forsmaaet og daarlig taber. Herefter foelger nogle maaneders restituering i Aarhus, hvor jeg foersoeger at bevare det noget flossede forhold til skolen og i et naivt haab tror at eks-kaerester kan lege bedstevenner. Think again McFly!
Mit kollektiv bliver min base og mine venner der min familie for en tid. Det er en tid med spontane fester, sjove episoder, afsloeringer og masser af latter. Tak skal i have dejlige Groenkaalshoveder.

Sommeren kommer og solen straaler ned over mig og Orange Scene. Jeg oplever min foerste Roskilde Festival. En skraemmende, fantastisk, yderst maerkelig og meget levende oplevelse! Sprutten, varmen og de glade dansende mennesker faar mig til at foele mig levende og jeg foeler mig med et parat til at bo i Koebenhavn hvortil jeg er flyttet i midten af juni. Sommeren flyver afsted; Jeg rejser til Rom med min ven Peter i 14 dage paa en sund dieat af Pasta, Guinness og Skrivekloe - afsluttet af en fantastisk U2 koncert i Parken. Ogsaa Skanderborg Festivalen faar jeg gaestet med min gymnasiebuddy Bjoern. Er helt oppe at ringe paa oplevelser og fortraengning, og lige saa snart hverdagen melder sig kollapser min verden da ogsaa med et brag.

Diagnosen lyder: Depression, og jeg ser mig pludselig ude af stand til at tage vare paa mig selv. I rutefart transporteres jeg mellem eksil hos soesteren i Jylland, moren og vennerne paa Fyn og ensomheden i Kbh., hvor jeg med hjaelp fra fantastiske Julie, efter nogen tid kommer i behandling.
Behandlingen hjaelper mig, og jeg faar konfronteret og arbejdet med fortidens daemoner, men frustrationen over et reelt indhold i mit liv er larmende.

Efterhaanden som jeg faar rejst mig og begynder at taenke mere positivt, faar jeg ogsaa tilknyttet mig et vikarburau, der med ganske kort frist finder mig et fast arbejde hos ATP i Hilleroed. Et sted jeg paa ingen maade kunne se mig selv, but guess what - det er sq gaaet fremragende! Pludselig er overskudet vendt tilbage, og tankerne faar igen frit loeb
. JA! Jeg skal op klokken kvalme og kommer foest hjem efter moerkets frembrud. JA! Jeg bruger ikke den uddannelse jeg har/tager. JA! Jeg tjener minde end kassedamen i Netto og laegger en anseelig slat hos HUR for transport til og fra Hilleroed - men for pokker hvor er jeg dog tilfreds med det!

November boed paa to store begivenheder. Min gode ven Thomas blev gift, hvilket fik mig til at tage mit afgoerende slag mod illusionen om evig barndom - et slag jeg ellers i lang tid havde set falde ud til det evige barns side, men nej. Desuden var det ogsaa tid for at min ekskaereste kom hjem fra sin rejse og vi skulle moedes igen. Vi havde begge ikke lagt skjul paa at vi stadig havde en god portion intakte foelelser for hinanden, men vi havde ikke lovet hinanden andet end at vi ville forsoege os igen naar hun atter var i Danmark. Jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger at det faldt heldigt ud. Ihvertfald er vi nu kaerester igen, og i en faelles beslutning om at vi ikke oensker et langdistanceforhold, har vi besluttet at vi flytter sammen i Aarhus d. 1. marts!


Saaledes naaede jeg vist langt om laenge frem til december, der tilbyder en lykkelig og beriget Jakob. At vaere dybt forelsket i julemaaneden maa siges at vaere ret god timing, og hvad fremtiden angaar ved jeg nu at jeg kan klare det meste saa laenge jeg stadig har mit fantastiske bagland. Forude ligger et gensyn med Aarhus, en ny praktikkamp (omend med nye prioriteter), et nyfundet forhold staerkere end noget andet jeg nogensinde har troet paa og forhaabentlig en masse oplevelser af den ene eller den anden art, der alle har det til faelles, at de faar mig til at maerke at jeg lever. Mere om det foelger...


Jeg oensker jer alle en rigtig glaedelig jul, og et lykkebringende nytaar.

Allerkjaerligst
/Jakob





onsdag, december 14, 2005

Kikkerten

To linser forbindes
Af en sirligt svungen bue
De skuer mod fremtiden
Og baerer dog selv paa et eventyr

Fundet i stoevet
Samlet op og pudset af
”Den virker endnu!”

Etuiet er gamlet og moernet
Med snoerklede gamle guldbogstaver paa
Siderne beklaedt med smukt perlemor
Bloedt som en sten slebet af havet

Den samler dit udsyn
Fokuserer og afgraenser
Verdensbilledet
Saa kun det vaesentlige staar skarpt

Hun laegger den i vindueskarmen
I deres nye hjem
Her skal den atter fortaelle historier
Og ser man i den skimtes lykken


Kbh. 12. dec. 2005

mandag, december 12, 2005

For tiden kan jeg ikke lade vaere med at nynne...

På trods af din hang til musical
Af Tobias Trier

På trods af din hang til musical
så har vi da hinanden endnu
og selv om du tit ser tv
i et par timer mere end du skulle
så brokker jeg mig kun symbolsk
når du har stoppet afløbet med vat
Det kan vel kun forklares ved
at jeg elsker dig skat

På trods af dit valg af Pizza
er du mit hjertets ven
selv når du skærer af osten
så den aldrig bliver sig selv igen
og pyt med fedtfingrene på min computerskærm
som gør den plettet og mat
for jeg elsker dig skat
hver dag og hver nat
elsker jeg dig min skat

Når du forvandler gryde på gryde
til atomreaktorforsøg
når du i tavshed har ladet mit ni år gamle
gummitræ stå og dø
så tilgiver jeg dig selv når du påstår
at min sublime form for humor er plat
Det kan vel kun forklares ved
at jeg elsker dig skat

Da du vaskede min sweater
så den fra nu af kun kan bruges
til at fylde på en lille hylde
i min nieces dukkehus
Selv da blev jeg ikke vred, nej, nej
det kan kun skyldes at
jeg elsker dig skat
hver dag og hver nat
elsker jeg dig min skat

søndag, december 04, 2005

Flanering

fla'nere verb.: -ede; -ing: drive langsomt af sted han elskede at f. igennem de gamle kvarterer - [fra fransk flâner vist oprind. lånt fra germansk og besl.m flane; jf. flanør]



Min gode ven David og jeg har en tradition. Cirka en gang hver anden-tredje maaned moedes vi for at flanere. Det eneste det kraever er godt humoer, gode ben, penge paa lommen og masser af tid.

Vi starter altid ud uden planer, men som dagen skrider frem, ender det med at vi faar tiltusket os oplevelser, saa man efterfoelgende taenker tilbage paa det som: - "jamen, det maa da have vaeret noget jeg har oplevet over en hel uge".

Loerdag stod den atter engang paa flanering, og vi havde i forvejen gejlet hinanden serioest op med sms'er omkring hvor meget vi hver isaer glaedede os og havde brug for dagen.

Vi lagde ud paa Cafe Bankråt hvor en solid svaervaegterbrunch blev serveret, komplimenteret af raa maengder af appelsinjuice og kaffe. Henover graesk youghurt og carpaccio fik vi catchet up og sat svar paa eventuelle spoergsmaal i forhold til kaerligheden, karriereren og kongeriget.

Saaledes maette og vederkvaegede drog vi mod Statens Museum for Kunst, hvor vi paa et flashet pressekort tiltvang os adgang til udstillingen "Matisse &" - en hybridudstilling der ud over den naevnte kunstmaler ogsaa indeholdt vaerker af videokunstneren Jesper Just, fotografen Aino Kannisto og installationskunstneren Malene Landgreen. Vi agerede smagsdommere i smaa to timer, og fik paa bedste 'billedkunst-i-gymnasiet'-vis hevet nogle halvperfide tolkninger ned over samtlige udstillede bedrifter.

Rumsteren i maveregionen boed os at soge mod kaelderlokalerne ved siden af Arbejdermuseet i Roemersgade, der stadig staar som de gjorde i 1892. Her har prominente fanesvingere som den herre Lenin indtaget frokost, snaps og den nu hedengangne men i bedste retrostil genfremstillede stjernepilsner. Aldrig har en pariserboef - med det hele - smagt saa godt. Og mens vi skaalede i "Havstryger" forestillede vi os hvordan vi tog del i en scene fra DRs Kroeniken.

Fem minutters vandring ned af Gothersgade bragte os til Jazzcup, hvor Soeren Kristiansen Trio, bestaaende af; Soeren Kristiansen, Thomas Ovesen og Alex Riel, denne eftermiddag hang ud og jammede for det lille eksklusive publikum. Selvom tromme-koryfaeet Alex Riel er paa vej mod det 70 er han stadig - saa at sige - paa stikkerne, og man maa give ham at der er en grund til at han har spillet med stort set alle inden for branchen. Laekker swingende jazz nydt i selskab med stempelkaffe og pebernoedder. Perfekt.

Rundt om naeste hjoerne taarnede Cinemateket sig op, men et hurtigt vue over programmet gav ikke den oenskede bonus. I stedet ringede vi 118 for nummeret paa Empire bio, hvorved vi kom i kontakt med en yderst venlig og meddelsom metroseksuel medarbejder, der lige maatte yde den ekstra service (formedelst kr. 9,95/min) at fortaelle os at "...vi da skulle se Harry Potter - den var nemlig bare saaaaa god". Da vi jo var underlagt principper om at lade os overraske af verden, kunne det jo ikke vaere anderledes, og efter at have formoeblet en mindre formue paa Haribo-produkter indfandt vi os i de roede plyssaeder til "Harry Potter og flammernes pokal". Fin film, godt lavet og bestemt ikke egnet til mindre boern.

Paa Noerrebro findes der op til flere lumske veje i hegnet - men den helt rigtige svinger utvivlsomt ind forbi Oelbaren i Elmegade. Her noed vi stedets ikke-ryger politik sammen med Oelfabrikkens Juleale. This could be the beginning of a very beautiful friendship...
Efterhaanden som Oelbaren blev stuvende fuld fortsatte vi - efter den obligatoriske post-oel shawarma - flaneringen over til Understellet, et halvskummet sted der byder paa hoej rock n' roll og den stoerste samling af Jack Daniel's kitsch i miles omkreds. Her fik vi foerst bank i bordfodbold af nogle vildt fremmede, hvorefter vi fik bank i pool af nogle andre vildt fremmede.

Herfra maatte David resignere og deres udsendte hooke op med en ny crowd til fri dans og fadoel paa Cafe Vertigo til den lyse morgen.



Jeg tror ikke at jeg varmt nok kan anbefale disse dage, hvor der skrues ned for den hektiske dagsrytme og op for oplevelsessensorerne. Jeg selv ville ikke kunne leve uden dem, og om saa makkeren paa dagen er til heavy-metal & spareribs eller Händel & camembere er jo slet og ret uinteressant. I hverdagen har de fleste blikket rettet stift ned i jorden naar de i finregnen skridter hastigt af mod dagens pligtige goeremaal. Derfor haaber jeg, at andre som jeg, af og til retter ryggen og kigger op, og lader sig overraske af nuets finurlligheder og storbyens svirrende skoenhed.

torsdag, december 01, 2005

Tre-vaerelses leje-lejlighed i Aarhus soeges!

Saa er terningerne kastet til endnu et spil "Hvor skal vi hen du" i undertegnedes liv! (til stor fortrydelse for min yndlings-flyttemand Chris).

Naeste stop hedder Aarhus. Saa skulle nogen kende nogen, der maaske havde en rig moster der skulle paa plejehjem og derfor udlejede sin 3-vaerelses herskabslejlighed med traegulve og stuklofter ved Aaboulevarden for en slik, saa ved I hvor I kan henvende jer!



Bliver nu dejligt at komme tilbage igen. Ikke mindst fordi at jeg ikke skal bo alene...
Dagens spådom fra Alexanderband.dk: