Parret paa peronen

Hver morgen staar de der. Som jeg med morgenhastige skridt traeder ned i Noerreports underjordiske gemakker, for at afvente Hilleroedtogets ankomst, staar de paa peronen sammen. Hun er smuk. Hoej og blond. Klaedt i en elegant lang sort frakke og smarte stoevler. Han er lille. Mindst 15-20 centimeter lavere end hende. Sorthaaret og moerkloedet med klare indianske traek. Hans sorte jakke poser ud og kraven er smoeget op til haargraensen. Hans sneakers slidte. Som regel hviler begge haender dybt i lommerne, og kommer kun derfra naar hendes tog anloeber perronen.

I det sekund linie C mod Klampenborg pruster sig ind paa Noerreport, opfoerer dette umage par det altid samme fascinerende lille stykke. Med ham i haelene gaar hun hen og stempler sin billet, finder den akurat samme doer til toget, stiger ind og drejer til hoejre, hvorefter hun saetter sig i foerste baas med udsigt mod perronen - altid i koerselsretningen. Herefter vender hun ansigtet mod ham, der staar som en stoette paa perronen, haenderne nu atter langt nede i nylonjakkens dybe lommer. Hun haever haanden til hilsen, og i det oejeblik signalet lyder og toget saetter igang, lyser hendes koenne ansigt op i et straalende smil til ham. Han returnerer, og faa sekunder efter er hun futtet af Klampenborg til.

Han drejer om paa haelen, og forsvinder med hurtige skridt op af trappen til byens larm og mylder. Hvad han der skal aner jeg ikke.

Det er et smukt ritual der her udspiller sig, og det er efterhaanden gaaet hen og blevet en lige saa fasttoemret del af min morgenrutine som badet og indsamling af MetroXpress og Urban naar jeg stiger paa 5Aeren. Tror saamaend at jeg ville blive helt maerkeligt til mode hvis de ikke var der en dag. De soede umage par med deres morgenskuespil.

Schwarzwald i Næstved

Blev ringet op i dag af et par kaere venner.

- Om jeg ville med til Oktoberfest i Næstved? De havde en fribillet?

Da min weekend alligevel er sat paa stand-by pga. akut oekonomisk krise, har jeg denne aften ingen planer, og det betyder hermed at undertegnede om en god halv time saetter kursen mod Næstved, glaseret skinke, oel i en-literskrus, langborde og Johnny Reimar og et 52 mand bredt tysk umba-umba-orkester!

Hvis I ikke har hoert fra mig inden for den naeste uge, er I saa ikke soede at aflevere mine boeger paa biblioteket og ringe til min mor?

/Jakob

Heia Norge!

Jeg ved hvem I er!

Med den fantastiske software fra Livewebstats har jeg gennem et stykke tid haft mulighed for at danne mig et overblik over hvem brugerne af edut.dk er. Denne lille spisfindighed af et stykke internetvaerktoej opsnuser oplysninger om brugerne i en saadan grad at PET ville vaere groenne af misundelse. Jeg kan ud over at se hvor mange bruger jeg har, se hvornaar det har vaeret paa siden, hvilken side de besoegte foer min, hvilken browser de bruger, hvor hoej en skaermoploesning de bruger, hvad farve deres undertoej er og hvorvidt de kan lide blomkaal eller ej! Nej ok, men taet paa.

Og saa er det at det undrer mig. Taget i betragtning hvor faa mennesker jeg vitterlig kender nord for Himmelbjerget, saa maa det siges at vaere imponerende, at seks procent af de besoegende inden for de sidste fjorten dage har vaeret fra Norge! Jeg er ikke helt tryg ved denne udvikling, og ser uhyggelige fremtidsvisioner hvor en majoritet af faeroeske laesere (og hvorfor dog netop vaelge dette land naar jeg nu ikke kan skrive disse danske vokaler), byder mig at minimum 75 procent af indlaeggene skal handle om myseost, folkedans og hvalfangst!

Vi lader den staa et oejeblik.

I oevrigt har mine skaeve venner hos Wulffmorgenthaler endnu engang begaaet en genistreg:

Hva' sker der 007?!

http://www.jp.dk/kultur/artikel:aid=3320784/

Aldrig har man kendt mage!

Det var fame den sidste chance de fik for at indfange mig som Bond-fan. Alle og enhver kunne jo have sagt sig selv at det skulle vaere den alt for seje, tjekkede og supercoole Clive Owen, der skulle have haft rollen! Bare tjek hans fantastiske britiske accent i Closer og hans smooth moves i Sin City!

Nuharjegaldrig...

Larmende befriende

Paa posthuset i dag med en kaempe bunke ansoegninger. Faktisk et antal svarende til samtlige biografer beliggende i indre Koebenhavn. Uden at overdrive kan jeg sige at der var over 20 mennesker i koeen foran mig.

Fik mig udset et ledigt hjoerne i det noget fyldte lokale, og fandt foerst for sent ud af at det var ved siden af en stander med lykoenskningskort. Vel og maerke den slags der blinker, baatter og dytter naar man aabner dem!

Knap havde jeg taget stilling og indtaget mit mens-jeg-venter-paa-langsommelig-skrankepave-look, foer en familiefar med klanens yngste paa armen traeder hen og stiller sig ved siden af mig. Poden, en lille pigepurk paa omkring de fire aar i flyverdragt og lyseroede roejsere, bliver nedsaenket til gulvhoejde og faar, som kun boern i den alder uden blusel kan goere det, med det samme oejenkontakt med en anden lille pige. Den nye veninde er vel seks aar, har karakteristiske lyse fletninger og munden fuld af rokketaender. Et enkelt uudtalt signal er aabenbart nok til at dette squad begge saetter i loeb mod humoerkortstativet, og sekunder efter genlyder lokalet af skrattende elektroniske udgaver af Stevie Wonders "Isn' t she lovely" og Hendrix' "Wild thing".

Foerste reaktion er misbilligende blikke fra de omkringstaaende. En aeldre dame naermest fnyser og giver fugtpuden til frimaerkerne et ekstra haardt tryk. Men efterhaanden som de smaa piger hviner hoejere, raaber lykkeligt til deres respektive bagland gennem det menneskefyldte lokale, og kommer med det ene hoejlydte guldkorn efter det andet, loeser stemningen paa posthuset op. Og da pigerne ved et tilfaelde hiver fat i identiske larme-postkort og en corny udgave af James Brown's "I feel good" unisont hviner derudaf, ser jeg mig omkring og stoeder paa det ene storsmilende ansigt efter det andet. Selv pavinden bag skranken slaar en lille kluklatter op, og jeg selv tager mig i lystigt at slaa takt med hoejre fus paa det beskidte linoleumsgulv.

Befriende. Boern er rent faktisk nogle interessante stoerrelser. Ikke mindst naar de saetter de voksnes 'rigtige' liv i relief.

/Jakob

NB: Jeg ved det godt, men min computer mener altsaa at jeg har fortjent at skrive med engelsk tastatur for tiden...

Wuvuvuvuvuuuu...

"Åh, den kærlighed der er så meget man skal lære
før man får en pige til at kalde sig sin kære
Skattemand, lækkerrøv, superduper tyr
puttenutte, fjamsebamse, helt private fyr

Wuvuvuvuvuuuu..."
SP Just Frost