Roskilde update #4

Der roeg min plan om at skrive til edut.dk hver dag.

Tirsdagen var - hvad jeg husker - en lang vandren rundt og snakken med folk. Teamede op med hoejskolevenner til forskellige koncerter. Bl.a. supersoedelaekre Ida Corr. En kommende funk/souldiva i Danmark. Bloed og laekker stemme, der med et kan broelse som James Brown paa toppen af sin karriere. Min veninde fra efterskolen dukkede ogsaa op med sin kaereste, og da han har foedselsdag under festivalen blev jeg budt paa kage i lejren. Roskilde-kage.
Det er laenge siden jeg har oplevet noget saa sureelt. Forstaerkelse af alle sanser. En for en. Jeg kunne hoere graesset gro. Se min tekst foer den var skrevet (som den gode journalist jeg er tog jeg jo selvfoelgelig notater undervejs). Jeg ville egentlig have festet igennem med min lejr, men endte i mit telt med min notesblok og en halv pakke toastbroed som jeg fraadede, og saa faldt jeg i soevn.

Fordelen ved at vaagne op efter saaden en oplevelse er, at du er klar i hovedet og ikke skal plages af toemmermaend hele den efterfoelgende dag. Saa rimelig let gik det med at komme ud af fjerene. Jeg er en slow starter om morgenen, og paa Roskilde er det HELT galt, men efter en kop kaffe (dels for det kulinariske, det opkvikkende og det laksative element) var jeg nogenlunde paa skinner igen. Saa stod den paa reaggae med bandet The Iskariots. Dejlig svingende dancehall-reaggae som man kun kan blive mild og glad af. Luften ved Pavillion Junior scenen var tyk af ganjaroeg og dreadlocks, men efter 5-6 numre blev jeg atter mindet om den monotoni som jeg finder i denne stilart. Jeg daffede ud paa pladsen og lavede drop-in-og-nas-oel-finten i nogle lejre.

Onsdag aften dukkede en folkeskole-veninde op. Smadder hyggeligt. Har med en undtagelse i forrige uge ikke set hende i op mod ti aar, men paa trods gaar snakken let, og Rusgilde er et glimrende uformelt forum til en renaesance af den slags gamle bekendtskaber. Vi hang ud i lejren og drak oel, og inden laenge roeg hun i intim infight med en gut. Aftenen sluttede med at endnu en bekendt ringede, og vi drog ned i hendes lejr. Et mega-tjekket sted, hvor to diskokugler snurrede under loftet, smaa cafe-borde var plantet strategisk paa det faste gulvtaeppe-betrukne traegulv og hvor musikken stroemmede fra et anlaeg med bedre lyd end det jeg har derhjemme. Herligt sted. Ikke sidste gang jeg kommer der. Fik jeg naevnt at oellene selvfoelgelig ogsaa var kolde?

I dag starter festivalen saa for alvor. Jeg selv har lige lavet soignering-tricket, og pludselig er den nogen inciterende dunst fra mine foedder gaaet i sig selv. Skoent. Har lige vaeret forbi presseteltet, men der der ingen pressemoeder paa programmet so far. OEV! Jeg haaber fame at Velvet Revolver giver et interview...

Naa, next stop brunch paa pladsen. I eftermiddag dukker et par journalist-buddies op - bl.a. en fotograf jeg skal dele telt med de naeste par dage. Det skal nok blive hyggeligt - og varmt! Ellers bliver dagen een lang venten til kl. 20.00 hvor Slash, Duff, Matt gaar paa Orange og forhaabentlig giver Roskilde '05 et ordentlig spark derudaf...

Roskilde update #3

... og saa lige en ganske kort hilsen fra medie-kontorets oldschool engelske pc'er.

Saa blev det tirsdag. Stadig med straalende solskin. Dagen i gaar boed baade paa min foerste gaaen kold, og samtidig ogsaa pre-campens bedste brandert... Fulgtes med nogle fra lejren ind og saa "Hedwig and the angry inch" - superfed berliner-'ostalgisk' transvestit rockfilm. Don't miss it. Efterfoelgende hookede jeg op med de garvede campere paa oest, der havde brugt hele dagen paa foelgende Roskilde-beskaeftigelse. Den gaar saaledes:

Man tager plads i en stol, paa et taeppe eller paa en oelkasse (boer vaere Tuborg - festivalens officielle sponsor), og saa drikker man sig stille og roligt dummere og dummere i sommervarmen. Efter ganske kort tid, er der pludselig ingen moralske skrupler til stede, og saa haever man sin stemme og skriger: "Hey dame! Kom og faa et knus" til en forbipasserende trunte med et til lejligheden godkendt brystmaal. Der er cirka bid hver 3.-4. gang, og efter en ordentlig nussekrammer kan man saa foelge op med at bilde hende ind, at man er rockstjerner fra Finland eller noget andet lort. I sidste ende kan den oevede og vedholdene udoever af denne beskaeftigelse hoejst sandsynlig eskortere minimum et styks solbraendt 17-aarig ind i sit telt til videre forlystelse. Tja... Tjo... Primitivt? Helt klart, men uhyre underholdende - for en stund.

Naamen, raaberiet endte med flere oel, og pludselig sad vi en god blanding af rockhunde, retroflippere og punkere og havde en lille fest. Selv fik jeg underholdt med min noget halvhjertede men dog sing-along-egnede Guns N' Roses medley for guitar og skaalsang. Hygge. Fik snakket med en masse rare mennesker af begge koen, og har faaet en ekslusiv deal i hus om at faa lov til at fortaelle min hoejskolebuddy Fredes - en 41aarig punker og tidligere Bandidos-inkassogorilla - historie. Faktisk er han nu min erklaerede personlige punker. Saadan en er garanteret god af have. Til hvad ved jeg endnu ikke.

Morgenen har staaet paa tjek-ind i medieland. Fine armbaand vi har faaet. Og efterfoelgende varmt bad i medarbejderomraadet. Skoent - er som genfoedt. Nu rumler maven igen, saa vi vil drage ind over festivalpladsen, og om ganske faa minutter vil jeg staa foran min nye yndlings'bygning' - Orange Scene - for foerste gang.

/J

Roskilde update #2

Så oprandt andendagen på Roskilde-precamp.

Faktisk blev det på ingen måde sent i går. Langt de fleste havde været vågne i nærheden af to døgn, pga. ræset med at komme ind og få teltpladser først, så derfor begyndte folk at forsvinde ind i deres trygge nylon-huler allerede ved 21-tiden. Min højskolekammerat Muus og jeg holdt den dog gående noget længere - godt hjulpet på vej af lejrens over-goth Rasmus - eller blandt venner/fjender "Freak" - der havde fået så meget indenfor vesten, at han sejlede rundt som en besoffen Brixtofte. En hyggelig første dag blev til en hyggelig første aften hvor øl og vandpibe udgjorde det kulinariske input i det halvsovende kaos.

Tænk at få lov til at sove igennem i ni timer på en festivalplads! Først da toget på jernbanen tæt ved lejren begyndte at køre, og teltet havde et indeklima á la en sydamerikansk regnskov, trillede vi ud af poserne. Siden har den stået på morgenmad, shopping, vandpibe, øl, røverhistorier og apatisk stenen og snakken om løst og fast og ingenting på den fede måde. Om ti minutter starter dagens første spændende programindslag på campingscenen. Bandet Oh No Ono, der efter sigende skulle levere noget i retning af The Mickey Mouse Kids Club på speed - altså en skønherlig blanding af jingles og uptempo clichestøj. Jeg forventer intet andet end at blive underholdt - men det vil jeg sq også!

... og så har klodens første edut.dk merchandise set dagens stærke solskin. Har fået mig en moderigtig og armygrøn cap til at sørge for at min isse ikke bliver ætset helt væk - og i nakken på den, broderet i sirlig hvid skrift, sender jeg mit kommercielle udråb til de forbipassernde (der jo alligevel vender sig om og kigger efter mig - jup! tro på det): "edut.dk" - så kan de lære det...

Nu begynder lydprøverne at lyde mere af musik, så jeg vil finde mig en lunken Tuborg i shortslommen og bevæge mig ind i folkemassen.

/J

Roskilde update #1

Så er jeg ankommet på min første Roskilde Festival!

Det er fremragende. Teltet er slået op, øllerne er overkommelige i pris og pigerne er superlækre og så ganske letpåklædte.

Har siddet og drukket med en flok på 6-8 gamle højskolecompadres, der på få timer blev samlet ved hjælp at sms'ens fænomenale effektivitet. Hvad skulle man have gjort uden?

Var til Die Herren koncert i går, og var alt for sent hjemme, så da vækkeuret kimede 6.10 i morges, var det svært at finde velviljen til at give efter og daffe ud under bruseren. Det lykkedes dog, og præceis 7.30 stod jeg på Nørreport Station med kurs: Roskilde.

Festivalpladsen er et superlækkert mayhem af nøgenhed, fuldskab og almen vanvittighed. Er allerede talrige gange blevet tilbudt diverse bevidsthedsudvidende stoffer, og må dømme mig selv skyldig i at have en faretruende stor kæp i øret allerede omkring middagstid! Der er stadig tale om den såkaldte før-festival. Officielt er der først start på torsdag, men for pokker, det er sq allerede vildt, anderledes, frigjort og forrygende festligt.

Er netop skulket fra en koncert på campingscenen med dødsmetalbandet Submission. Selv bag øreproppernes gule skjul var koncerten mest en omgang tung, melodiøs støj. Nogengange fængede det - måske pga. rigelige mængder indtagen humle - andre gange var det bare som at høre en larmende dieselmotor på speed.

Vil forsøge at finde mine folk - en gammel ven og en hardcore goth-gut. Glæder mig til at kæmpe for at forsøge at skille mig ud i en uge, frem for intenst at forsøge at passe ind i en hverdag.

/J

Hej Jakob – vi er gravide!

Så skete det første gang. Var til koncert og afterparty i går og vågnede op med et hoved på størrelse med en mindre klippeø, vækket af en supertræls, insisterende ringetone fra min bedste ven: Nokia 8910. Ud mellem mundhulens bunker af uld med fadølssmag, hvisler jeg et morgengnavent ”hva’ så!”, som straks bliver overdøvet af en overstadig stemme der åbenbarer:
- ”Hej Jakob – vi er gravide!”

Fuck og boller. Så skete det. Mine venner er begyndt at spytte børn ud.
Denne episode har jeg frygtet i noget tid. Som det første grå hår, man uden tvivl ved dukker op en dag. Sniger sig ind på een som en ninja i natten, og pludselig står man dér fastfrosset i realiteternes kridhvide skær og hører budskabet: - ”.. vi er gravide!”

Egentlig burde jeg være glad på samme overstadige facon som min ven i den anden ende af linien, og det er da heller ikke fordi jeg ikke synes om at vedkommende nu skal til at opfostre sit afkom og videreføre arten. Fred være med det. Balladen ligger nok egentlig i, at det med plakathøje bogstaver skriger mig i møde, at jeg ikke selv er nået dertil. Jeg breaker i tredje vending problematikken for min ven i telefonen.
- ”Vi har jo også altid haft en vidt forskellig livsstil,” mener han, og det kan der jo for så vidt være noget om. Jeg synes dog, at det var i går hvor vi begge sad på mit værelse i Odense, klædt ud som henholdsvis sørøver og cow’boy’der, og blev enige om, at pigelus var fra helvede, og at VI i hvert fald ALDRIG skulle have os en kæreste. Så meget for pagter. Hvor jeg selv i dag lever fuldt op til den ed jeg svor under cowboyhatten den sommer – om end jeg ikke kan sige mig fri af at have været i infight med fjenden et par gange – er min kære sørøverven gift, bosat i eget hus i en mindre provinsby, på vej mod en fast akademikerstilling og har sågar to alarmerende nuttede norske skovkatte… Og nu skal han så være far.

Man vælger selv sin livsbane, og hvem ved om ikke jeg og en af ekserne kunne have siddet i Skovshovedlille med fritgående landhøns kaglende i baghaven, staudebede og lottokupon der automatisk blev fornyet hver uge. Så havde en bebs vel heller ikke ligget så fjernt, og jeg ville have kunnet lyde mindre falsk og mere empatisk i min snak denne morgen. Jeg kan ikke andet end at læne mig tilbage, knappe en cola op og stirre apatisk ind i VH1’s ”So 80s” programflade. Faren for at hænge fast i drømmen om det frie liv så længe at det bliver en ynkelig kliché er skræmmende overhængende. Det vil ej heller blive nemmere at retfærdiggøre min livsstil for mig selv efterhånden som de næste buddies vækker mig kommende lørdag eftermiddage og cementerer budskabet om, at de har accepteret deres plads som fødedygtige individer, og nu er parat til at befolke jorden med deres slags i hobetal. Indtil da påkalder jeg mig retten til at leve for drømmen om et frit forhold til en bikinimodel, en custom bygget Harley Davidson og en trofast schæfterhund der vil gøre mig selskab på min lange tanke-vandringer lands strandbredden.

/J

Jeg kunne godt tænke mig en compuuuuuuter

I mit kollektiv har vi en morsom selskabsleg. Det var egentlig Mads der introducerede den, men vi er efterhånden flere der er med på legen. Det er egentlig ret nemt.

Med liden klædelig vestjysk accent siger man: ”Jeg kunne godt tænke mig en compuuuuuuter, der kunne regne ud…” og så sætter man storehjernen i frigear.

For en uges tid siden opstod legen spontant efter de første 3-4 irish coffees var bundet en fredag aften. Her blev det blandt andet til moderne klassikere som:

”…hvor mange gange man skulle sejle ind i Anholt i en fiskekutter, før den væltede?”
”…at hvis man nu satte alle KFUM spejdere i hele Danmark op på en trailer, hvor mange små grønne Puch Maxi knallerter der så skulle til at trække den?”
”…om der er nogen forbindelse med en girafs pletter og primtal?”

… Ja, sådan en computer kunne jeg godt tænke mig.

Senere på aftenen kørte det dog helt af sporet, da vi delte det op så man kun skulle sige enten starten, midten eller slutningen af sætningen. Det endte i kulsorte kommentarer som:

”Jeg kunne godt tænke mig noget der var så skotsk, at man blev whiskeystiv af at hækle det”©

Jeg spekulerer tit på, om kreativitet er en velsignelse eller en forbandelse.