tirsdag, november 30, 2004

Jeg har fået ny musemåtte


... der er en ko på.

/Jakob


mandag, november 15, 2004

A quarter of a century fox...

Året var 1979. Elvis had left the stage to år forinden, og knap en måned efter min et-års fødselsdag blev John en kold aften sendt efter ham. Firserne kom i smukt pastefarvet flor, og Dempsey & Makepeace kæmpede med Miami Vice om hvem der var de sejeste strømere. Axel F snørrede dem dog indenom på målstregen. Puddelhundeglamrock var på sit højeste. Vrede unge mænd med stort bølget hår sang ballader med pinte miner, og trommeslageren havde vand på lilletrommen, een arm og to storetrommer. Pludselig hed det halvfems. Amstrad, Atari og Amiga røg på porten og DOS og Windows blev lanceret med de første PC'ere. Lange aftener med Ports of Call og Tetris hænger stadig i erindringen, og før man så sig om havde man Coca Cola på plastikflasker, Internet og en tilsyneladende endeløs kæde af Absolut Music CD'er. Linda Perry spurgte: "What's going on" og Meat Loaf, Metallica og Nirvana fik det lange hår og de forvaskede sorte t-shirts frem på de langlemmede teenagekroppe. Attitude-rocken levede i bedste velkommen, og nægtede at sælge ud - indtil førnævnte fik en birolle i en Spice Girls film, sagsøgte teenagere for at kopiere deres musik eller konsekvent proppede et jagtgevær i kæften og trykkede af. Dot.com-folket røg på skideren og hverken dommedagsvisioner eller den overhypede "millenium bug" kunne holde årtusindet væk. Det ligefrem væltede ind over os, og pludselig levede vi i en Orwell'sk fremtidsudsigt hvor både menneskelignende androider og flyvende køretøjer lod vente på sig. Til gengæld begyndte man at sende fyldte passagerefly efter anderledes tænkende, og lod folkemord forløbe ustraffet så længe det var i mod langskæggede islamister. Siden da har det været retfærdighed at angribe nationer så længe man kan påvise at de måske pønser på noget. Manden med fingeren på den røde knap er en fjernstyret sinke af en folkeforfører, og fedme, stress og nu-metal er sygdomme der driver med burger-osen fra vest og østover.

Så kort kan der gøres status, og naturligt er barndommens uvidenhed lykkerligere end nutidens stillingstagen. Et kvart århundrede er tilbagelagt og iagttaget, og en længsel efter at følge historien fra et stadigere tættere udgangspunkt har ført mig ind i en branche hvor kunsten at berette, udstille og fortælle gode historier er alfa og omega. Status tæller et liv med glæde. kærlighed, fantastiske venskaber, sorg og oplevelser. Livet er det største privilegie der kan tilbydes, og det er ondelyndeme smart at udnytte den ene chance vi samsara-afvisere har at gøre med. Tænk sig... Nogen siger at kanel klør og kradser - jeg synes nu bare det sætter tankerne i gang.

Så er der forhåbentlig gang i bloggen igen. Undskyld den længere pause, men jeg var lige ude at tisse...

/Jakob

tirsdag, november 02, 2004

Aypni

Søvnløshed:
ORDKLASSSE: navneord (fælleskøn)
BØJES: søvnløsheden, bøjes ikke i flertal
DELES: søvn-løs-hed
1. = det ikke at kunne sove ¤ Han lider af søvnløshed
Dagens spådom fra Alexanderband.dk: