Israel – dag fire
Så er vi her, og vi er i fuld gang! Alle mennesker – selv El-Al sikkerhedsmanden, der podede samtlige elektriske dimser (og der var mange) for sprængstoffer i lufthavnen – er enormt venlige og imødekommende.
Vi ankom til Tel Aviv onsdag nat ved 2-tiden, og selvom vi havde frygtet det værste i forhold til at skulle indføre kameraudstyr for kr. 100.000+ i tolden, gik alting lige efter bogen, og vi blev mødt velkommen med et ’shalom’ og ’enjoy your stay’.
Mine to amerikansk-israelske fætre, Gal og Elan, hentede os, og snart var vi ’hjemme’ i min fars gamle kibbutz, hvor der stod opredte senge klar til os. Klokken fire kunne vi gå til ro, trætte ovenpå godt 18 timers rejse Århus-Kbh-Zürich-Tel Aviv-Shefayim.
Torsdag brugte vi i kibbutzen på lidt sight-seeing og en kop kaffe med Gal på hotellet, hvor han arbejder. Gal kommer til at fungere som min co-vært i filmen, da han er to-sproget engelsk/hebræisk og derfor også fungerer som tolk i nogle af de interviews vi laver. Samtidig repræsenterer han den helt almindelige unge israeler, med de holdninger – eller mangel på samme – denne besidder.
Aftenen blev brugt med Gal og Elans familie, min fabror Micha og hans amerikanske kone Phyllis. Senere tog vi over til Gals hus, hvor vi også skød en scene af mere uformel karakter, hvor situationen i Israel blev diskuteret over et par øl.
Fredag kørte vi til den nærliggende by, Hertzelia, og lejede vores bil; White Woody – opkaldt efter den lille, forvirrede og meget blege jøde Woody Allen. En ung fyr ledsagede os rundt om køretøjet, og skulle markere på en tegning, hvor Woody allerede havde ridser og skrammer, som vi efterfølgende ikke skulle tage ansvaret for. For hver skramme tilføjede han en prik på sin tegning, og efter grundig inspektion havde tegningen godt 300 prikker! Det ville have været nemmere blot at tegne en ring udenom selve bilen ;)
Herefter drog vi mod Tel Aviv. Eskil er chauffør på israelsk manér. Vognbanestriber og røde lys er for wuzzies! Han fletter, dytter, bremser og accelerer, så man skulle tro, at manden allerede var omskåret! Noget en facebookgruppe oprettet af hans venner i Danmark ellers opfordrer ham til at blive inden han forlader landet. En noget dyrtkøbt souvenir, hvis du spørger mig.
Fredag aften trillede vi tilbage til Shefayim til shabbat-middag hos min tante, Eilat, og hendes familie. God mad og masser af skrigende børn. Typisk israelsk og vældig hyggeligt.
Vel tilbage i Tel Aviv blev det sidste af aftenen nydt på balkonen hos vore værtinder, Shani og Maja, med udsigt over et af hovedstrøgene, Ben-Yahouda, ledsaget af lidt facebook’ing og en kold øl.
Lørdag var det stadig shabbat, og mange kilder var ikke til at fange på telefonen. Derfor så vi os nødsaget til at gå de ca. 500 meter ned på stranden, hvor nymferne solede sig, løverne spillede strandtennis og bølgerne stod meterhøje og azurblå lige ud for den fineste hvide sandstrand. Og så i starten af december. Skønt.
Shani, hvis værelse vi havde lånt, mens hun havde været på kursus, kom hjem henad aften, og sammen med hende og Maja drog vi til en demo foran Forsvarsministeriets bygninger i Tel Aviv. Her havde 150-200 mennesker taget opstilling med trommer, bannere og fakler. Formålet var at få regeringen til at gøre noget ved de bosættere, der igennem længere tid har plaget Hebron-området. Fredag blev et hus, der var besat af unger (primært 16-17 årige) 2. generations-bosættere ryddet, så situationen i området er ultra-spændt. Til demoen fik vi mulighed for at flashe vores internationale pressekort, hvilket betød at White Woody fik plads sammen med israelske politikøretøjer, og vi uhindret kunne filme bag afspærringer og lignende. Stort! Vi fik også mulighed for at snakke med flere politisk aktive unge, hvoraf en ung fyr – Omri – sagde jatak til at deltage yderligere i vores film. Ham mødes vi med igen i løbet af ugen. Aftenen blev rundt af på en hippie-restaurant i den indre by, hvor vi – siddende i lagenbetrukne second hand sofaer – indtog indiske retter, mens The Doors spillede i baggrunden. Fantastisk sted.
Hele Tel Aviv er så fuld af liv. Du har hovedstrøgene med små butikker, der vrimler af folk, og blot få minutters gang herfra breder stranden sig i et bredt bælte med luksuriøse hoteller og corny strandbarer. Folk er enormt venlige og glade. Det er skønt.
I dag, søndag, er det hverdag igen, og vi har brugt formiddagen med research og opkald i lobbyen på det hostel, vi har overnattet på. Flere og flere aftaler kommer i hus – blandt andet med TV 2’s mellemøsten-korrespondent, Steffen Jensen, der kommer til at få en rolle i filmen også. Vi kører til kibbutzen klokken 14 for et interview med en ung jøde, der rejser til Indien i morgen for at komme væk, og i morgen eftermiddag fortsætter rejsen nok mod Jerusalem. Glæder mig enormt til at gense byen med al dens historiske charme og dens splittede folk.
Sikke en smøre. Over and out for now. Tror det er tid for et pitabrød med humus og en kop kaffe. Billeder kommer op senere, og de kan desuden ses i mit Hovedopgave-galleri på Facebook, efterhånden som jeg tager dem.
/Jakob
PS: Kender du nogen i Jerusalem eller Tel Aviv, der vil have to supersøde journalister boende, så send mig endelig en mail :)
Vi ankom til Tel Aviv onsdag nat ved 2-tiden, og selvom vi havde frygtet det værste i forhold til at skulle indføre kameraudstyr for kr. 100.000+ i tolden, gik alting lige efter bogen, og vi blev mødt velkommen med et ’shalom’ og ’enjoy your stay’.
Mine to amerikansk-israelske fætre, Gal og Elan, hentede os, og snart var vi ’hjemme’ i min fars gamle kibbutz, hvor der stod opredte senge klar til os. Klokken fire kunne vi gå til ro, trætte ovenpå godt 18 timers rejse Århus-Kbh-Zürich-Tel Aviv-Shefayim.
Torsdag brugte vi i kibbutzen på lidt sight-seeing og en kop kaffe med Gal på hotellet, hvor han arbejder. Gal kommer til at fungere som min co-vært i filmen, da han er to-sproget engelsk/hebræisk og derfor også fungerer som tolk i nogle af de interviews vi laver. Samtidig repræsenterer han den helt almindelige unge israeler, med de holdninger – eller mangel på samme – denne besidder.
Aftenen blev brugt med Gal og Elans familie, min fabror Micha og hans amerikanske kone Phyllis. Senere tog vi over til Gals hus, hvor vi også skød en scene af mere uformel karakter, hvor situationen i Israel blev diskuteret over et par øl.
Fredag kørte vi til den nærliggende by, Hertzelia, og lejede vores bil; White Woody – opkaldt efter den lille, forvirrede og meget blege jøde Woody Allen. En ung fyr ledsagede os rundt om køretøjet, og skulle markere på en tegning, hvor Woody allerede havde ridser og skrammer, som vi efterfølgende ikke skulle tage ansvaret for. For hver skramme tilføjede han en prik på sin tegning, og efter grundig inspektion havde tegningen godt 300 prikker! Det ville have været nemmere blot at tegne en ring udenom selve bilen ;)
Herefter drog vi mod Tel Aviv. Eskil er chauffør på israelsk manér. Vognbanestriber og røde lys er for wuzzies! Han fletter, dytter, bremser og accelerer, så man skulle tro, at manden allerede var omskåret! Noget en facebookgruppe oprettet af hans venner i Danmark ellers opfordrer ham til at blive inden han forlader landet. En noget dyrtkøbt souvenir, hvis du spørger mig.
Fredag aften trillede vi tilbage til Shefayim til shabbat-middag hos min tante, Eilat, og hendes familie. God mad og masser af skrigende børn. Typisk israelsk og vældig hyggeligt.
Vel tilbage i Tel Aviv blev det sidste af aftenen nydt på balkonen hos vore værtinder, Shani og Maja, med udsigt over et af hovedstrøgene, Ben-Yahouda, ledsaget af lidt facebook’ing og en kold øl.
Lørdag var det stadig shabbat, og mange kilder var ikke til at fange på telefonen. Derfor så vi os nødsaget til at gå de ca. 500 meter ned på stranden, hvor nymferne solede sig, løverne spillede strandtennis og bølgerne stod meterhøje og azurblå lige ud for den fineste hvide sandstrand. Og så i starten af december. Skønt.
Shani, hvis værelse vi havde lånt, mens hun havde været på kursus, kom hjem henad aften, og sammen med hende og Maja drog vi til en demo foran Forsvarsministeriets bygninger i Tel Aviv. Her havde 150-200 mennesker taget opstilling med trommer, bannere og fakler. Formålet var at få regeringen til at gøre noget ved de bosættere, der igennem længere tid har plaget Hebron-området. Fredag blev et hus, der var besat af unger (primært 16-17 årige) 2. generations-bosættere ryddet, så situationen i området er ultra-spændt. Til demoen fik vi mulighed for at flashe vores internationale pressekort, hvilket betød at White Woody fik plads sammen med israelske politikøretøjer, og vi uhindret kunne filme bag afspærringer og lignende. Stort! Vi fik også mulighed for at snakke med flere politisk aktive unge, hvoraf en ung fyr – Omri – sagde jatak til at deltage yderligere i vores film. Ham mødes vi med igen i løbet af ugen. Aftenen blev rundt af på en hippie-restaurant i den indre by, hvor vi – siddende i lagenbetrukne second hand sofaer – indtog indiske retter, mens The Doors spillede i baggrunden. Fantastisk sted.
Hele Tel Aviv er så fuld af liv. Du har hovedstrøgene med små butikker, der vrimler af folk, og blot få minutters gang herfra breder stranden sig i et bredt bælte med luksuriøse hoteller og corny strandbarer. Folk er enormt venlige og glade. Det er skønt.
I dag, søndag, er det hverdag igen, og vi har brugt formiddagen med research og opkald i lobbyen på det hostel, vi har overnattet på. Flere og flere aftaler kommer i hus – blandt andet med TV 2’s mellemøsten-korrespondent, Steffen Jensen, der kommer til at få en rolle i filmen også. Vi kører til kibbutzen klokken 14 for et interview med en ung jøde, der rejser til Indien i morgen for at komme væk, og i morgen eftermiddag fortsætter rejsen nok mod Jerusalem. Glæder mig enormt til at gense byen med al dens historiske charme og dens splittede folk.
Sikke en smøre. Over and out for now. Tror det er tid for et pitabrød med humus og en kop kaffe. Billeder kommer op senere, og de kan desuden ses i mit Hovedopgave-galleri på Facebook, efterhånden som jeg tager dem.
/Jakob
PS: Kender du nogen i Jerusalem eller Tel Aviv, der vil have to supersøde journalister boende, så send mig endelig en mail :)
Etiketter: Hovedopgave, Israel, Jerusalem, Steffen Jensen, Tel Aviv, White Woody
posted by Jakob Edut at 11:29
0 Kommenteret:
Send en kommentar
<< Home