fredag, juli 11, 2008

Roskildebloggen

Den skal man skrive. Efter man er landet på hjemegen, støvet er vasket af, søvnen er indhentet og ørerne er rystet fri for den værste tinitus, så forventes det, at man sætter sig til tasterne for at udbasunere, hvordan dagene på dyreskuepladsen forløb.

Der er så meget. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Tror jeg nøjes med de første dage. Hvorfor?

Som min ven og bandkammerat Hovedet sagde: "Det har været nogle fantastiske dage, lige indtil musikken kom og ødelagde det hele," og det er faktisk en ganske rammende beskrivelse.

Roskilde Warm-up dagene var helt igennem fantastiske. For første gang var jeg med fra start - eller næsten, må jeg hellere sige, for da vi ankom lørdag midnat var køen for at få armbånd allerede så lang, at det virkede både uoverskueligt og omsonst at stille sig ind i den. Derfor tog vi fire rejsekammerater en ordentlig blunder i bilen med lovning om, at vi ville være på pletten kl. 04. Det var vi utroligt nok også. Ærgerligvis var hegnet imidlertid væltet klokken 03.30, så mens vi måtte døje med over to timers kø for at få armbånd, kunne vi betragte det meste af Camp West blive fyldt op med havblå Harald Nyborg iglo-telte og vakkelvorne pavillioner fra samme sted.
Vi fik dog en plads. Nærmest en kile ind imellem to lejre, hvor det otte-mands-store "Hotelt" blev slået op med noget der ligner to centimeters frirum til hver side. "Camp Blandet Heavy CD 4" var skabt.

For dem der ikke er helt med på Roskilde-termerne, så går Warm-Up dagene, der strækker sig fra søndag til onsdag ud på to ganske simple øvelser. Øvelse et: Find en lejrplads. Lav en lejr. Mød dine naboer. Efter denne manøvre, gås der direkte til øvelse nummer to: Drik dig fuld, ryg dig skæv og vær social. Repeat when done.
På trods af fede koncerter en masse vil disse dage nok stå for mig som højdepunktet på årets Roskilde tur.

Flash.

Jeg sidder i en fremmed lejr med fremmede mennesker. Jeg har jagtet en vildt fremmed - omend umådelig attraktiv - ungmø hele campingarealet rundt, for til sidst at ende i hendes lejr. Blot for at finde ud af, at hun har kæresten med, og han ligger inde i teltet. Resolut griber jeg en akustisk guitar og spiller mit hjemlands vemodige sange til stor glæde for lejren inklusive pigebarnet.

Flash.

Jeg sætter mig ved en flok fremmede. Pigen ved siden af præsenterer sig som Anne fra Aalborg. Hun kan godt lide rock. Hun kan også godt lide langhårede, halvfulde Århusianere i læderjakke. Vi tager et hurtigt battle i luftguitar, hvorefter vi kysser i en times tid. Vi mødes ikke igen på festivalen, da jeg har glemt hvordan hun ser ud, og hvor hun ligger.

Flash.

Jeg befinder mig pludselig blandt vores norske broderfolk. Fra ghettoblasteren kommer der musik, men da den ikke tiltaler mig, vender jeg mig mod sidemanden. Hun taler norsk. Vi slår over i engelsk og starter med at tale om vidt og bredt. Henover natten kommer vi forbi racisme, speed reading og Philip Pullmans romantrilogi His Dark Materials. Da det er blevet lyst takker vi af og går hver til sit.

Resten af festivalen forløb smukt. Ikke så meget der. Jeg tager af sted igen næste år!

Etiketter:

0 Kommenteret:

Send en kommentar

<< Home

Dagens spådom fra Alexanderband.dk: