tirsdag, august 19, 2008

En tåre foran Orange - Nu med svar...

Nedenstående blev originalt publiceret 11. juli i en post-Roskilde-rus. Nu upper jeg den lige en gang, da jeg søndag aften kom hjem til et dejligt svar fra Tina på Facebook, hvor jeg også havde sendt hende teksten.

---

Kære Tina


Jeg lærte dig at kende med "Notes", kom til at holde af dig med "In The Red" og med "Count To Ten" må jeg nærmest indrømme, at jeg er blevet en anelse små-lun på dig.


Stod forrest til din koncert i søndags på Orange Scene. Du og bandet lød fantastisk, og man kunne se, hvor meget det betød for dig at stå netop der. Da du spillede Room With A View og fortsatte over i Halleluja sammen med Steffen, så kunne jeg sq ikke mere.


For første gang foran orange - og for første gang til en koncert ud af de utallige jeg har oplevet - blev jeg rørt så dybt, at jeg begyndte at græde. Mig - en voksen mand - fik du, med din smukke stemme og dejlige tekster, til at stå og vande høns, dér foran Orange.


Tak. Du er virkelig noget helt specielt.


Knus Jakob

---

Hej Jakob

Tusind tak for din rørende besked - og undskyld lidt sent svar!

Det er varmende læsning på en grå, engelsk lørdag!

De bedste hilsner fra Tina

---

Hun er sq gennemført dejlig den kvinde!

Etiketter: ,

3 Kommenteret:

Blogger Andreas sagde...

Kære Tina

Da jeg hørte at Leonard Cohen skulle spille i Danmark under Roskilde med ikke på Roskilde blev jeg meget bitter og ked. Jeg tænkte "nu kan det da ikke blive værre - det skulle da lige være et hårdt los i bolcherne".

Sådan et placerede du så på mig da du maltrakterede Hallelujah på Orange Scene.

Knus Andreas

1:51 AM  
Blogger Jakob Edut sagde...

@ Andreas - at lave en coverversion af et nummer er altid en udfordring. At lave en coverversion af en kendt, elsket og højt værdsat kunstner som Cohen er nærmest umuligt.
Buckley gjorde et hæderligt forsøg, og jeg mener at Brandt og Dickow gør det samme.

At oversætte, fortolke og fremføre med personlig røst er ingen let sag. Men jeg mener bare:
"Den går sådan her - en kvart en kvint/En molnedgang som ender blindt/Den slagne konge synger Halleluja"

Der er forsøgt, og jeg synes resultatet er bedre end hæderligt. Det er faktisk rigtig godt.

Skal man bare lade være med at rode med kronjuvelerne, fordi de er perfekte fra udgangspunktet?
Jeg synes det ikke.
I så fald var vi stadig stuck med Wings version af "Live and let die" ;)

4:13 AM  
Blogger Andreas sagde...

Haha, og Dylans version af knocking on heavens door, vel..?;)

Min kommentar skal tages med et gran salt. Jeg mener bestemt ikke ikke at koryfæerne skal have lov at hvile, og slet ikke Halleluja, som hr. Cohen jo selv har erklæret "open source". Jeg mener dog der findes mere eller mindre vellykkede covers. Jeff Buckleys er naturligvis klassikeren, men jeg msynes faktisk også at Rufus Wainwright er sluppet hæderligt fra det. Helt personligt er jeg så ikke af den opfattelse, at Tina Dickow (elelr hr. Brandt) har stemmen til at få alle de "lag" og den uudgrundelighed med som Cohen formår at tilføre sangen. Det er dog ikke i nærheden af at være så grelt som at høre Scarlett Johansson fortolke Tom Waits - det giver mig lyst til at skrabe hammer og stigbøjle i begge ører ud med en ske.

Og så bunder en del af min modvilje som sagt nok i, at Cohen valgte at spille i en halvtom Kongens Have frem for på Orange Scene (hvilket ellers ville have været 20-års jubilæum for hans sidste optræden der - it was meant to be, Leonard!). At Lou Reed derudover lavede næsten samme trick har heller ikke ligefrem bragt mig i ekstase..:)

12:09 PM  

Send en kommentar

<< Home

Dagens spådom fra Alexanderband.dk: