tirsdag, februar 27, 2007

Grinende gennem byen

Tillad mig at gøre lidt reklame. Jeg har før hørt dem, men havde en periode hvor jeg stort set ikke hørte radio eller så tv. Nu - med indtoget af min nye flermediale gadgettelefon - lytter jeg radio, musik og især podcasts i et væk, når jeg hver dag frekventerer DSBs rullende gemakker på vej til og fra arbejde.

Det drejer sig selvfølgelig om d'herrer 2 x Anders - hhv. Breinholt og Lund Madsen - der som De Sorte Spejdere: Satans Yngel giver den gas i æteren alle hverdag kl. 14. Og det er skægt. Flere gange er jeg brudt ud i højlydt latter i toget, på gaden og på redaktionen, hvor jeg har set mit snit til at snuppe et par minutters spejderradio. Senest gik det galt i eftermiddags under podcasten fra d. 14. februar, hvor 2 x Anders ringer til Japan for at introducere det fiskespisende folkefærd for de nye danske tiltag, der skal gøre unge mænd interesserede i fiskeriets ædle hverv.
Vi dropper mellemregningen, men i løbet af no time ender vi med Lund Madsen, der forsøger at bestille en club sandwich af en ultravenlig, og ekstremt dårligt engelstalende, kvinde i roomservice til et fiktivt hotelværelse i Japan, mens Breinholt i baggrunden igen og igen afspiller T.J. Mackey-citatet fra Magnolia: "Reeeespect the COCK!". Priceless! Jeg tror man skulle have været der...


Så ædle læsere; Smut ind og få noget for jeres licenspenge. Hent De Sorte Spejdere ned som podcast til jeres private lommegadget og gå grinende gennem byen som undertegnede.


/Edut


NB: I øvrigt god stil fra IKEAs side
lige at advare mig om hvornår jeg, som agorafob, skal holde mig hjemme fra finerhelvedet i Århus Nord.

Etiketter: ,

0 Kommenteret:

Send en kommentar

<< Home

Dagens spådom fra Alexanderband.dk: