Edut - atter en kegle på livets bowlingbane
Hmm.. Hvordan er det nu lige man gør. Det er noget med at trykke her, og så kan man skrive noget, der... Hmm... Ja, det er vist ved at være et stykke tid siden jeg har blogget sidst. Det skyldes lige dele dovenskab og hårdtpumpet action i den ellers så stille dagligdag (yeah right!).
Men altså. Hjem fra Hawaii det gik. Formåede at nå alle mine fly, selvom det sidste var på et hængende hår. De søde lufthavnsdamer der boardede flyet fra Frankfurt til Billund, ville pludselig ikke lade mig gå om bord, da de sagde at der manglede en del af den billet, som jeg havde ladet tjekke ind i San Fransisco. I stedet for at forsøge at løse problemet bad de mig om at købe en ny billet, og så kunne jeg måske nå det næste fly! Edut i fuld firspring af sted mod billetskranken, hvilket førte mig igennem paskontrollen. Frem med det rødbedefarvede, og... vupti... gemt inde bag det hele havde jokeren af en chek-ind-dame i San Fransisco gemt førnævnte billetstump. Hastig retræte ud i allerfjerneste gate, hvor jeg i sidste sekund fik lov at komme med flyveren. Flot.
Efter et par skønne dage med kæresten stod den så atter på Århus og arbejde, og jeg kunne konstatere, at min roomie åbenbart havde hygget sig mens jeg havde været væk. Ikke bare var der rodet og tilmøget i hele lejligheden – også en gardinstang var røget ned og køkkenet var stort set levende. Som prikken over i’et lå der en temmelig væmmelig skrivelse fra hele opgangen, om at vores støjende adfærd måtte betegnes som værende i modstrid med husordenen. Heraus! Capish?!
Tænke tænke. Hvad gør en klog, hvis hud er forbrændt og hjerne i kigge-på-skyer-fra-en-hængekøje gear? Jeg bad min rare, om end efterhånden noget ugle sete, roomie om at finde et andet sted at lufte banjoen. Ja altså, jeg smed ham ud, og så satte jeg mig op til at finde en ny bolig. Heldigvis anedes lys i horisonten, da mit højtelskede kollektiv i Århus V netop stod og manglede en tilflytter. Ved cirka hver lejlighed jeg har gæstet ”Grønkål” siden jeg flyttede ud er muligheden for at jeg kunne vende tilbage blevet luftet, og opfordringerne til at ”komme hjem” har været mange. Derfor gjorde jeg også op med mig selv, at dette måske var det wake up call jeg havde brug for, for at komme ud af en lejlighed, der konstant mindede mig om et forlist parforhold.
Dagen før jeg skulle til den store middag, hvor jeg skulle lære de to beboere i huset, jeg ikke havde nået at bo sammen med, at kende, bliver jeg kontaktet på msn af en af de gamle beboere. Ærgerligt synd. De nye har nedlagt veto mod at tidligere beboere får plads i hytten igen. Noget med balancer og forhold mellem nye og gamle. Hvorom alting er; Ingen bolig til Edut, og en skuffelse så stor, at den næsten ikke kunde være inde i mit ellers rummelige legeme.
Sidste nyt er, ud over at en barmfager eks-playmate fra USA er drattet omkuld, at jeg bliver på pinden. Allernådigst har jeg fået lov til at residere i hybelen indtil udgangen af august. Det kræver godt nok at jeg finder en ny roomie inden 1/3, men det giver mig dog ro til ikke at flytte et absurd sted hen i affekt. Den har jeg vist lavet før...
Kender nogen en rar og STILLE gut, der mangler et værelse i Århus C til rimelig penge, så er det nu der skal råbes op! Stedet er fjong og har farvede tæpper, og jeg er til tider helt rar at bo sammen med.
Hvor ville denne verden da også være kedelig, hvis alting bare gik som smurt. Nemesis og anarki, I er fame nogle guttermænd. Forsøger at drikke mig selv under i morgen, hvor Dust N’ Bones skal spille på lærerseminariet. Det er vist vejen frem. Det er trods alt lettere at drukne sine sorger end at give dem svømmeundervisning, som Papa sagde.
Æn Be: Det er ikke så slemt det hele. Der er en ung dame i Nordenskov, der lover at holde øje med, at jeg ikke dummer mig alt for meget. Vi sender hende en tak.
Men altså. Hjem fra Hawaii det gik. Formåede at nå alle mine fly, selvom det sidste var på et hængende hår. De søde lufthavnsdamer der boardede flyet fra Frankfurt til Billund, ville pludselig ikke lade mig gå om bord, da de sagde at der manglede en del af den billet, som jeg havde ladet tjekke ind i San Fransisco. I stedet for at forsøge at løse problemet bad de mig om at købe en ny billet, og så kunne jeg måske nå det næste fly! Edut i fuld firspring af sted mod billetskranken, hvilket førte mig igennem paskontrollen. Frem med det rødbedefarvede, og... vupti... gemt inde bag det hele havde jokeren af en chek-ind-dame i San Fransisco gemt førnævnte billetstump. Hastig retræte ud i allerfjerneste gate, hvor jeg i sidste sekund fik lov at komme med flyveren. Flot.
Efter et par skønne dage med kæresten stod den så atter på Århus og arbejde, og jeg kunne konstatere, at min roomie åbenbart havde hygget sig mens jeg havde været væk. Ikke bare var der rodet og tilmøget i hele lejligheden – også en gardinstang var røget ned og køkkenet var stort set levende. Som prikken over i’et lå der en temmelig væmmelig skrivelse fra hele opgangen, om at vores støjende adfærd måtte betegnes som værende i modstrid med husordenen. Heraus! Capish?!
Tænke tænke. Hvad gør en klog, hvis hud er forbrændt og hjerne i kigge-på-skyer-fra-en-hængekøje gear? Jeg bad min rare, om end efterhånden noget ugle sete, roomie om at finde et andet sted at lufte banjoen. Ja altså, jeg smed ham ud, og så satte jeg mig op til at finde en ny bolig. Heldigvis anedes lys i horisonten, da mit højtelskede kollektiv i Århus V netop stod og manglede en tilflytter. Ved cirka hver lejlighed jeg har gæstet ”Grønkål” siden jeg flyttede ud er muligheden for at jeg kunne vende tilbage blevet luftet, og opfordringerne til at ”komme hjem” har været mange. Derfor gjorde jeg også op med mig selv, at dette måske var det wake up call jeg havde brug for, for at komme ud af en lejlighed, der konstant mindede mig om et forlist parforhold.
Dagen før jeg skulle til den store middag, hvor jeg skulle lære de to beboere i huset, jeg ikke havde nået at bo sammen med, at kende, bliver jeg kontaktet på msn af en af de gamle beboere. Ærgerligt synd. De nye har nedlagt veto mod at tidligere beboere får plads i hytten igen. Noget med balancer og forhold mellem nye og gamle. Hvorom alting er; Ingen bolig til Edut, og en skuffelse så stor, at den næsten ikke kunde være inde i mit ellers rummelige legeme.
Sidste nyt er, ud over at en barmfager eks-playmate fra USA er drattet omkuld, at jeg bliver på pinden. Allernådigst har jeg fået lov til at residere i hybelen indtil udgangen af august. Det kræver godt nok at jeg finder en ny roomie inden 1/3, men det giver mig dog ro til ikke at flytte et absurd sted hen i affekt. Den har jeg vist lavet før...
Kender nogen en rar og STILLE gut, der mangler et værelse i Århus C til rimelig penge, så er det nu der skal råbes op! Stedet er fjong og har farvede tæpper, og jeg er til tider helt rar at bo sammen med.
Hvor ville denne verden da også være kedelig, hvis alting bare gik som smurt. Nemesis og anarki, I er fame nogle guttermænd. Forsøger at drikke mig selv under i morgen, hvor Dust N’ Bones skal spille på lærerseminariet. Det er vist vejen frem. Det er trods alt lettere at drukne sine sorger end at give dem svømmeundervisning, som Papa sagde.
Æn Be: Det er ikke så slemt det hele. Der er en ung dame i Nordenskov, der lover at holde øje med, at jeg ikke dummer mig alt for meget. Vi sender hende en tak.
posted by Jakob Edut at 00:54
0 Kommenteret:
Send en kommentar
<< Home