Dumpet

Da jeg for lidt over et halvt år siden gik med til at flytte sammen med min kæreste, var det fordi jeg troede på at det skulle være hende jeg ville dele mit liv med. Blive gift med. Få børn med.

I går blev jeg dumpet.

Kærlighedens væsen er forbandet uforudsigelig. Gennem længere tids modgang har jeg gjort alt hvad der har stået i min magt for at holde på hende, forholdet og min drøm om et liv med hende.

Det var ikke nok.

Hun elsker mig, men er ikke forelsket i mig. Vores venskab er stærkt og givende, men derudover har vi kun problemer. Et parforhold bliver det i hvert fald ikke til uden at store ændringer på det personlige plan var nødvendige.

Men det er ligegyldigt.

Beslutningen blev truffet i går. I dag er jeg i Odense og hos venner og familie. Sygemeldt fra arbejde og uden nogen idé om hvordan mit kommende liv vil forme sig. Jeg vil ikke gå ned på det her. Jeg vil overleve som det følelsesstyrede menneske jeg er. Det må jo lykkes.

At blive elsket.