Arbejdskraft tilbydes - Forstå det så!
Dog dækker det i bund og grund over det samme. Du vandrer rundt derhjemme og prøver at finde en ny pind at sidde på. Ansøgningerne bliver flere og flere og dit CV er efterhånden så toptunet at det burde kunne få dig ind som direktør uden problemer. Men intet sker. Dagene går. Nu og da dukker en ny konvulut op - navnetræk og logo udenpå, afslag indeni. Man græmmes.
En kvalm følelse af at være en faldbydende daglejer.
Men "på'en igen" lærer man at sige. Mange gange. Optimistisk. Til sidst næsten med ægtehed i stemmen. Det skal jo nok gå alt sammen.
Der findes så mange bureauer der lever af at skaffe virksomheder arbejdskraft. Burde man ikke kunne finde et der kunne skaffe os ufrivilligt jobløse en arbejdsgiver? De findes jo allerede i form af vikarbureauer inden for alskens job og brancher, men et indtastet CV i en jobbank lader nu ikke til at være formlen for at finde jobbet. Personlig opfølgning ville nu være at foretrække.
Kerneværdierne: Engageret, aktiv, imødekommende og servicemindet. I frikkin' got 'em! - i modsætning til de horder af ligeglade og langsommelige dagdrivere man dagligt støder på bag diverse diske og skranker. Jeg forstår ikke sammenhængen. Jeg kan ikke greje hvad det drejer sig om og hvad der skal til. Jeg tror jeg melder mig ud.
/Jakob






0 Kommenteret:
Send en kommentar
<< Home