onsdag, marts 16, 2005

Jakob: Lukket på grund af ombygning

I øjeblikket skal man have hjelm og sikkerhedsstøvler på når man bevæger sig i min verden.

Alt er under ombygning for tiden. Der graves ned i samvittigheden, rykkes rundt på prioriteringerne, justeres lidt ved den langsigtede planer og svejses godt og grundigt igennem på de flossede og misligeholdte følelser.

Varmen driver opad, og i ledtog med en hals der brænder har feberen stille sneget sig ind under min pandelap. Der er ikke andet for end at forstærke barrikaderne af dyner, kamillethe og hexokain og gå i en søvnlignende dvale foran TV'et, mens disse forbedringer til det engang så stærke bygningsværk udføres.

Her ligger jeg og er spændt. Spændt på om arkitekterne følger de tegninger de på tekninsk afdeling i min lillehjerne har brugt dage på at bearbejde og færdiggøre. Spændt på om håndværkerne får lavet et ordentligt stykke arbejde, så ikke det hele braser sammen i næste stormvejr og endelige spændt på at modtage regningen for byggeriet - det bliver garanteret ikke helt billigt.

/Jakob

1 Kommenteret:

Anonymous Anonym sagde...

Forhåbentlig lader de dig beholde den vidunderlige galgenhumor.

t

10:02 AM  

Send en kommentar

<< Home

Dagens spådom fra Alexanderband.dk: