Det var da på tide
Sure miner har mødt mig mange steder.
- "Nu siger du godt nok at du er gået igang med at blogge igen, og så sker der ikke en skid!" Det er lissom essensen af de meldinger jeg har fået. Og I har ret kære venner - det går lidt trægt med bloggin'en. Det vil jeg så prøve at råde bod på, og samtidig give en forklaring på.
I løbet af de sidste par måneder har jeg skabt mellem 50 og 100 indlæg til edut.dk! Eneste problem er, at ingen af dem er blevet skrevet ned. Hver gang jeg har senset noget spændende, har en lille mand (i min fantasi er han iklædt lysebrunt arbejdstøj og en kost - lidt lige som Meyer i Huset på Christianshavn) stillet sig op i mit baghovede og skreget: "Husk det! Husk det nu! Så kan du skrive om det på din blog!". Og så har jeg husket, jeg har skrevet ned, memoreret, indtalt på min diktafon og telefonsvarer. Idéerne har hobet sig op på stribe. Gode idéer. Idéer med masser af kød på. Sjove, spændende og underfundige beretninger ude fra min version af virkeligheden. Men altid stopper det her.
Og grunden? Jamen den er så ganske enkel. Jeg kan ikke tage mig sammen til at logge på og skrive ordene. Det er som om at alle mine ord bliver brugt andre steder. På overtænkte opgaver om fiskekvoter, på timelange diskussioner med venner om kærester eller med kærester om venner, på opslugende hjemmesideprojekter der helt sikker vil blive til en hel masse, men bare kræver så forfærdelig meget tid og arbejdskraft, og på møder om hist og hint, højskolepolitik og højtravende skoleblade. Alle ordene. Brugt.
Men det er jo ikke en dårlig ting. Jovist, såfremt man kun kender manden bag bloggen ved at læse om ham netop her. Men hvad godt er, at mens han ikke skriver her, suser han rundt ude i virkeligheden, og sørger for at hans drømme går i opfyldelse en efter en. Og faktisk skulle man prøve at møde ham derude - de ekstra dimensioner klæder ham.
Wrapping up'agtigt skal det tilføjes at dette navlebeskuende indlæg nu har tjent sit formål. Min skuldre tynges knap så meget, og jeg vil kaste mig op på cyklen, ud i sneen og ind til avisen for at jobbe.
Og tjek så lige den her iglo jeg har bygget med mit skøre kollektiv:
/Jakob
- "Nu siger du godt nok at du er gået igang med at blogge igen, og så sker der ikke en skid!" Det er lissom essensen af de meldinger jeg har fået. Og I har ret kære venner - det går lidt trægt med bloggin'en. Det vil jeg så prøve at råde bod på, og samtidig give en forklaring på.
I løbet af de sidste par måneder har jeg skabt mellem 50 og 100 indlæg til edut.dk! Eneste problem er, at ingen af dem er blevet skrevet ned. Hver gang jeg har senset noget spændende, har en lille mand (i min fantasi er han iklædt lysebrunt arbejdstøj og en kost - lidt lige som Meyer i Huset på Christianshavn) stillet sig op i mit baghovede og skreget: "Husk det! Husk det nu! Så kan du skrive om det på din blog!". Og så har jeg husket, jeg har skrevet ned, memoreret, indtalt på min diktafon og telefonsvarer. Idéerne har hobet sig op på stribe. Gode idéer. Idéer med masser af kød på. Sjove, spændende og underfundige beretninger ude fra min version af virkeligheden. Men altid stopper det her.
Og grunden? Jamen den er så ganske enkel. Jeg kan ikke tage mig sammen til at logge på og skrive ordene. Det er som om at alle mine ord bliver brugt andre steder. På overtænkte opgaver om fiskekvoter, på timelange diskussioner med venner om kærester eller med kærester om venner, på opslugende hjemmesideprojekter der helt sikker vil blive til en hel masse, men bare kræver så forfærdelig meget tid og arbejdskraft, og på møder om hist og hint, højskolepolitik og højtravende skoleblade. Alle ordene. Brugt.
Men det er jo ikke en dårlig ting. Jovist, såfremt man kun kender manden bag bloggen ved at læse om ham netop her. Men hvad godt er, at mens han ikke skriver her, suser han rundt ude i virkeligheden, og sørger for at hans drømme går i opfyldelse en efter en. Og faktisk skulle man prøve at møde ham derude - de ekstra dimensioner klæder ham.
Wrapping up'agtigt skal det tilføjes at dette navlebeskuende indlæg nu har tjent sit formål. Min skuldre tynges knap så meget, og jeg vil kaste mig op på cyklen, ud i sneen og ind til avisen for at jobbe.
Og tjek så lige den her iglo jeg har bygget med mit skøre kollektiv:
/Jakob
posted by Jakob Edut at 20:03
0 Kommenteret:
Send en kommentar
<< Home