Frygten for H1N1 breder sig

Surprise!

Der er helt mørkt i lokalet, da vi når foden af trappen. Kun et grønt skær bag baren tyder på, at nogen er i baglokalet.
- Er du sikker på, at han skulle være her? Skal vi måske prøve at ringe til ham? Siger jeg til Sine, og træder et skridt frem, for bedre at kunne se ind i mørket.
Med ét bliver alt lys tændt, og til tonerne af ”Out ta get me” brøler en for mig enorm flok mennesker mig i møde i det nu fuldt oplyste kælderlokale.
- Surprise! Bliver der råbt i kor, mens et par blitze fanger mit fjogede fjæs som et rådyr i en lyskegle.
Mit blik scanner fra venstre mod højre, og overalt i Thorups Vinstue står der folk jeg kender. Højskolejuntaen med kærester, vennerne fra Odense, bofællerne, bandet, den langhårede familie, venner og bekendte fra nær og fjern, som jeg på en gang alle genkender, men som min hjerne slet ikke kan finde ud af at sætte i sammenhæng, Fuldstændig paf peger jeg på Ditte og udbryder:
- Vidste du godt alt det her?!
Hun griner tilbage og giver mig et kram.
Planerne om en stille og rolig 30 års fødselsdag er nu seriøst forpurret, og mens jeg tager krammerunden blandt de mange mennesker, får jeg både gratuleringer og forvisninger om, at næste dag er hevet ud af kalenderen, så nu skal der drikkes.
- Den her er på huset, siger bartenderen med et smil, og skænker mig en julebryg, og placeret i sikkerhed i baren, må jeg modtage fødselsdagssang fra hele flokken. Jeg flover mig over at være midtpunkt, men glædes helt ud i fingerspidserne over, at så mange mennesker har valgt at bruge deres torsdag aften på at fejre mig.

Senere rykker festen til Ris-Ras’ kælder, og mens der spilles bordfodbold og bliver drukket tæt, går snakken blandt mennesker, jeg alle holder meget af, og som for manges vedkommende møder hinanden for første gang. Rockere taler med højskolefolk, spejdere møder kollektivister og grin og høje røster fylder rummet. Øl bliver til gin & tonics. Snart kommer zambucca-sidevogne til, og inden klokken slår tolv, er jeg både godt lakket til og klistret ind i tyrkisk peber bolcher, der åbenbart var det mest tilgængelige i forhold til 30-års ritualet.
- Du holder dig fandme ung!
- Engang var du sikker på, at du skulle være rockstjerne!
- Du ser så forelsket ud sammen med din kæreste!
- Nice party, dude!
- Duddie we loves you!
- Hvorfor fanden kalder de dig Duddie?!
Jeg svæver i en lykkerus, og gårsdagens sygdom og tungsind er fejet bort. Jeg er hermed overbevist om, at jeg har jordens allerbedste venner, og jeg knuselsker hver eneste en af dem. Størstedelen af venskaberne er skabt ud af rene tilfældigheder, men for pokker hvor er det dog skønt, når man gang på gang oplever, at de dejligste mennesker kan komme ud af det blå, og pludselig gøre ens liv rigere, samtidig med at andre føles som om, de altid har været der, og man ved, at det vil de altid forblive at være.

På vej hjem i taxaen beretter Christoffer om, hvilke skilte på vejen, han har brækket sig op af, mens alle morer sig mens de fordøjer den indtagede mængde junkfood. Da jeg endelig kan krybe ind til min kæreste i sengen, smiler hun mig i møde, og jeg tror at hun kan mærke min lykke omslutte os begge, mens den visne bedsteven luller os i søvn med guitarspil og godnatsang.

Jeg ville ønske, at jeg blev 30 igen i morgen.

Levels af kæresteri

Til min skønne kæreste 10. august 2009

Listen er åben for ændringer

Level 1:

• Kys
• Ligge i ske
• Drømme om fremtiden
• Gåture og kyssen & holden i hånd in public
• Forsigtig sex
• Første Paradis-is sammen

Level 2:

• Møde vennerne
• Tage i byen sammen
• Snave vildt og voldsomt
• Give blomster første gang
• Omtale den anden som ”min kæreste” overfor andre
• Første biograftur

Level 3:

• Møde familien
• Inviteres med til fest hos vennerne
• Tale om fremtiden
• Fejre måneds/årsdag
• Første bad sammen
• Blomster/gave til svigermor/familie
• Morgenmad på sengen
• Lave mad sammen
• Facebookficial

Level 4:

• Inviteres med til familiefester
• Tandbørste og ting hos kæresten
• Første ferie sammen indenlands
• Første smykke i gave
• Første gang man ”ofrer” sig og tager med til noget for den andens skyld
• Se hendes yndlingsfilm sammen
• Fortælle hinanden om seksuelle fantasier og drømme

Level 5:

• Nøgle til den andens lejlighed
• Første ferie sammen udenlands
• Samle et IKEA-møbel sammen

Level 6:

• Tale om at flytte sammen
• Overveje at anskaffe fælles kæledyr
• Udleve seksuelle fantasier og drømme
• På ferie/camping med familien indenlands

Level 7:

• Flytte sammen
• Overveje at forlove sig
• Første ring
• Se hans yndlingsfilm sammen

Level 8:

• Overvejer børn
• Forlovelse
• Fælles kæledyr
• Spørge svigerfar om hendes hånd/overveje at fri
• Første bil sammen
• På ferie med familien udenlands

Level 9:

• Evt. børn
• Frieri (med ægteskab inden for et år i tankerne)
• Holde jul sammen

Level 10:

• Det store ”I do”

Pandekage Zen

I morges – ej ok, klokken var 12 – mediterede jeg uden at vide det.

Jeg havde en veninde på besøg, og det faldt mig ind, at jeg ville bage pandekager til morgenmad/brunch. Mest fordi jeg elsker pandekager, og så skulle de efter sigende endda også smage godt!
Nuvel, midt i pandekagebagningen falder det mig pludselig ind, at jeg har det helt utrolig godt, når jeg bare står der og kigger på to pander, hvor dej langsomt bliver til pandekage, og mens duften af vanille stille finder vej til mine næsebor. Dér slapper jeg helt af og kan drømme mig langt ind i en verden af lykke. Jeg tror, det er det, man kalder hverdagsmeditation; Når man bruger al sin koncentration på én bestemt ting, og på den måde ophæver de tanker og bekymringer, der stikker i andre retninger.

Rart er det i hvert fald.

Jeg kan have det tilsvarende skønt når jeg cykler, tager bad og ryger vandpibe, men alligevel er der noget ved weekendens pandekagebagning, der hensætter mig til akut hvilepuls og intuitiv lykke. Mit øjeblik af pandekage zen.

Har du en bestemt handling, der hensætter dig til sådan en tilstand?

Meningsløst & Meningsfyldt

"Jeg har aldrig gjort noget, fordi jeg har følt mig forpligtet til det. Jeg gør kun ting, jeg finder interessante!” – Jørgen Leth 21/10 2009

Også i nat oplevede jeg ikke at kunne falde i søvn, så da mit vækkeur galede mig op i morges, var der alt for meget, der talte imod at komme op og ud i verden. Jeg var træt, humøret var ”æsel-agtigt” og udsigten for formiddagen hed jobvejledningsmøde på A-Kassen. Juhuu.

Disse møder er, for dem der ikke selv har haft den tvivlsomme fornøjelse, dødens pølse. Intet mindre. Absolut intet formildende kan siges om dem. Bænket om et grimt bord i et tarveligt lokale, sidder en flok af unge og halvgamle, der har det tilfælles, at arbejdsmarkedet ikke vil have dem. I dette tilfælde personer, der har været ledige i en længere periode, og derfor fremstår med mutte blikke og slukkede for al gejst.

For bordenden står så den almægtige A-kasse-konsulent, der har til opgave at motivere, igangsætte og indsamle de udsendte skemaer, hvorpå det angives at man STADIG er jobsøgende, at man GERNE vil tage til takke med et job på McDonald’s og at man på det sidste har spredt sin søgning fra Østjylland til hele Danmark inklusive Skåne, Halland og Blekinge... Sådan et sted kan man f.eks. høre samtaler som følgende:

Ledig: ”Jeg kommer til at udfylde skemaet på nøjagtig samme måde som for tre måneder siden. Kan jeg ikke bare kopiere det fra sidste gang?”

Konsulent: ”Nej, det kan du ikke. Du skal tilføje en lille smule nyt, så vi kan lade som om, at der sker noget. Det her er et spil vi spiller, og præmien er dagpenge til jer...”

Meningsløst. Nedtrykkende. Spild af liv.

Atter hjemme traf jeg en hurtig beslutning. Hvis jeg hurtigt kværnede min frokost, kunne jeg nå ned til at foredrag med Jørgen Leth, som et par venner havde annonceret med tidligere. Manden, myten og legenden Leth blev jeg nødt til at opleve. Jeg har længe nydt hans fantastiske – og egentlig meget udanske – kompromisløshed i både forfatterskabet og i hans film, og jeg håbede, at dette ville gå igen, når han gik på scenen på Studenterhuset.

Jeg blev ikke skuffet. Fem minutter før showtime, indfandt han sig på en barstol, og med sølvgrå lokker og rolig pen kradsede han hurtigt et par stikord ned i den sorte ’moleskin’, som lå foran ham. Hermed var eftermiddagens manuskript forfattet.

Herefter fulgte en elokvent ordstrøm om det imponerende 45-film-store værk, Leth har bag sig. Om metoder, anti-metoder, selvvalgte dogmer og æstetiske udtryk. Om at undlade researchen og lade sig overraske af virkeligheden. Lade en feteret belgisk skuespillerinde recitere en ukendt haitiansk digterindes tekst og lade en dansende paskontrollør dukke op i startscenen på en film, fordi han var der, og fordi Leth derfor ikke kunne lade være.

Ovenstående citat er også fra seancen, og selvom levemanden Leth har været meget igennem for sin livsstil, er han fortsat mit store idol. Hvis man kan fastholde ungdommens kompromisløshed som ældre og leve et liv uden at føle sig forpligtet, så er jeg ikke bange for at erklære vedkommende for en kunstner. At manden i øvrigt har præsteret smukke og inciterende bøger, film og album, gør blot hans kunstneriske formåen større.

Jørgen. Din ordstrøm var med til at gøre min dag meningsfuld igen, og jeg er glad for, at jeg valgte et par timer i selskab med din nasale røst og dine verdensmandsmanérer. Havde en hvilken som helst anden sat sig selv i lige linie med Duchamp og Warholl, havde jeg rystet på hovedet i foragt, men du er tilgivet. Du er en sand kunstner.

Således fra jobmarkedets meningsløshed til æstetikkens og kunstens meningsfyldthed på en enkelt eftermiddag. ”Også i dag lærte jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage.”

Kunne sq ikke dy mig....

Min sidste tekst oversat fra dansk-arabisk og tilbage igen med Google Translate:

30 år uden huller og sæler!

Omkring en skudt en måned, og jeg tror det er knivskarpt vinkel. 30 år. I virkeligheden var det planlagt at fejre med Brask og briller, og råbte resterne af dårligt humør og den næste dag. Denne plan på hylden, og der er ingen økonomisk eller mentalt overskud af mine beregninger. I stedet for at sætte familien i mere end en dag og en rolig og tilfreds med falde og gå varm chokolade ... Og så vil jeg vende tilbage med et brag i det nye år fejres - mærke mine ord!


Da jeg fyldte 25 jeg kløede verden tilføjet i 2004, og selv i denne tekst lidt, i løbet af de seneste fem år, med K for den danske regering og krigen er ikke umagen værd for yderligere oplysninger. Selv musikken er en mærkelig blanding af post-pop med henvisninger til de herligheder fra fortiden, og meget lidt originalitet. Eller ... Måske er det bare mig, der er ved at blive gammel, og så lige så meget som, hvad det handler om, jeg lige har sagt, at "alting var bedre i gamle dage ..."

Under alle omstændigheder, og personlig status kontrast. Hvad kan jeg skrive om det? En alder af tredive er interessant at mødes, fordi du ofte - uden at træffe en endelig beslutning om resten af dit liv - havde nået det punkt, hvor de fleste af de valgte erhverv og en partner med disse indstillinger er også en livsstil. Personligt, jeg var ingen undtagelse.

Jeg var dengang en journalist. Bladsmører eller forføre folk på tv. Ham til at indberette, når de erfarede, at succes eller fiasko, når livet er svært, og når det miljø, teknologi, fundamentalistiske eller andre strejker igen i den katastrofe, der kan få danskerne til at huske hvor godt vi har gjort. Journalistisk arbejde kan være uetisk forhold, afhængigt af hvordan man håndterer dette kontor, men jeg er overbevist om, at min 30-årige etik er udviklet til det punkt, hvor jeg håber at kunne gøre krav som rigtigheden af dannelsen af den offentlige mening, har i tillæg til mægling, samt smide et par ord er ikke objektiv i debatten - og er udarbejdet rart med semi-korrekt grammatik!
De nyuddannede i den største økonomiske krise siden flere år er svært at finde et job og en drøm, og det er ikke i orden for mig indtil videre. På den anden side det giver mig mulighed for at udvikle mine lidenskaber i musik, og begivenheder, planlægning og projektstyring, og der er endda plads til kreativ udvikling både inden for musik, kunst og musik og maleri i nogle tilfælde. Hvad er behandlingen. Nogen - betale mig, hvad jeg kan, og tak!

På den partner, må jeg indrømme, at jeg havde mine fingre godt i bunden af slikpose liv. Dette har ført til hver af kvalme og fingre klistret til tider, men det gav også mig en række smukke, og forholdet spændende og interessant og givende, jeg havde ikke glip af en eneste. Jeg har levet med kvinden, og har været ansat, har jeg haft relationer med kvinder og unge både og betydeligt ældre end mig selv, fra hele landet, og sociale baggrunde og med forskellige baggrunde - og er dannet ud fra alt dette samt med den menneskelige eksperimenter, men også stadig har modet til at elske og gå "på alle", når det kommer.
Jeg gjorde det igen for nylig, og uden at græde "Ulven kommer! Ulven kommer!" Endnu en gang må jeg indrømme, at jeg er personligt overbevist om, at jeg mødte mor til mine børn i fremtiden. Med en seks år venskab i eftermiddag, og delte følelser, som perfekt matcher den samme faste overbevisning, i god og spændende liv, og jeg Ditte spil sammen om at udvikle en plan, at jeg troede ikke var muligt. Det gav mig mere tætte familiemæssige bånd til nogle af mine bedste venner på toppen af det er søster til en søster til en anden, og ud af denne verden vidunderlig.
Endnu en gang kan jeg være udvundet fra Lynx og den kærlighed og hengivenhed over for den mand, som beriger mit liv fuldstændigt. Ditte, jeg elsker dig!

Livsmønstre? Nå, lidt broget, er det en god ting, men i virkeligheden jeg synes, det er bevaret i nogle typer af interessante nuancer og klar. På tærsklen til mit tredje årti, kan jeg kalde mig selv kollektivist, musiker og arrangør af arrangementet, elsket af mange, et godt forhold til min familie, både metro og verden, og uuddannede, og amatørmusikere, der allerede arbejder med mange oplevelser i bagagen, musik, film, litteratur, kærlighed, kærlig , er der stadig et langt hår (!), udøvende, og disse overvejelser, kærlighed og buer, er faldet, definitionen i mit land ikke kan defineres, jobsøgende, eller økonomiske fortvivlelse, munter og meddelsom. Og jeg har ingen huller eller sæler.

Jeg er glad for tredive år, der er gået, og jeg er ivrig efter at komme. Jeg har både sat mig nogle mål, og forladte og omdefineres til en anden tredjedel. Jeg tror, at det imperium, som erhverv eller certifikatet er usandsynligt for mig, men til gengæld påvirker den potentielle barometeret højere, når du vurderer mit liv, lykkelig, og rig på venskaber, kærlighed og meningsfuld.

Datoen er 12 november, ville jeg være glad, hvis du sender en hilsen gennem en eller anden måde, eller også virker for mig selv i dag med et knus. Benyttede lejligheden - og tredive-ned, og mange flere til at gå!